fennesz12

Feel free to answer this question as well. I think it is relevant for all who have masked for a lifetime. Don't rush the question though. Take your time.

I have exiled my silly sense of humor, because it was odd and out there, and I didn't think it conformed with neurotypical society. I would like to invite that back.

I have exiled singing songs that didn't make sense, correcting people's spelling mistakes for fun, and my tears when I was touched because those aren't appropriate for a boy much less a man.

I am a large (2XL) male that would like to dress better. But every time I find classy clothes that make me look more professional it's just a sensory nightmare. Rough fabrics, too tight in places, hard for the skin to breathe in, etc.

I need something other than baggy black t-shirts and soft jeans.

Have you men found classy clothes that make you look professional but is still comfortable to wear?

1. All public transport now runs on schedule. I love schedules.
2. It's illegal to show up at someone's door unnanounced. You must text first.
3. No music in supermarkets. Also, ordering groceries to your address is now free.
4. Instead of engaging in meaningless small talk, people ask what topic someone has been obsessed with lately.
5. Ads are abandoned.
6. Working from home is now default.
7. Restaurants carry common "Safe food" menus, and silent seating options.
8. Social capital is no longer about how much you earn, and what kind of success you have, but about knowledge of obscure movie references.
9. What's on TV? Oh, it's your comfort show on rerun again!
10. People of support level 2 and higher will be granted magical powers to compensate for their difficulties. Not sure how I'll implement this in practice but I'll damn sure give it a shot.

Baggrund:

Min søn og jeg har begge infantil autisme. Vi bor sammen. Hans mor er ikke rigtig behjælpelig, så jeg står for alt selv. Søn er rigtig sød og jeg elsker ham som bare pokker, men han er udadreagerende og har mange nedsmeltninger. Kaster med ting, og slår, sparker og truer andre børn osv. Han er velbegavet, og går derfor på specialskole for autister med normal begavelse.

Han er meget svær for skolen at håndtere. Han slår og sparker andre børn, kaster tunge sten efter pædagogerne, osv. og derfor har de måtte sætte ham ned i tid. Han er nu på skolen fra 9-12 (I et rum med en tablet, han er svær at aktivere), resten af tiden har jeg ham. Han er socialt opsøgende, og vil gerne ud til andre børn i nærmiljøet, men han ender altid i konflikter og jeg har nået et punkt nu hvor jeg simpelthen ikke har energien til at gå med ham.

Jeg har selv været indlagt med psykoser pga. stort pres fra både arbejde og hjemmeliv. Jeg får medicin nu, men den gør mig træt og gør det svært for mig at aktivere ham. Mor er ikke behjælpelig, og vi er gået fra hinanden. Jeg har derfor søgt både aflastning og afløsning. Det siger sig selv, at når en skole med ekspertise i autisme og med eget psykologisk konsulent team ikke kan håndtere min dreng mere end 3 timer i hverdagene, så er det også hårdt for mig.

Problemet er bare at jeg søgte aflastning/afløsning for 3 år siden nu. Der er intet sket. Jeg skal konstant ringe til Familiecentret for at få gang i sagen. Først blev den oprettet i et forkert system. Så blev den oprettet i det rigtige system, men blev ikke overført til det nye. Så fik vi ny sagsbehandler. Hver gang har jeg måtte starte forfra, og gennem stor slid forklare vores udfordringer og behov igen og igen.

Jeg er blevet opfordret til at kontakte mange instanser mhp. at få hjælp. Børnehaven lavede en underretning. Skolen har lavet flere underretninger, og endda kontaktet ledelsen. Vi forsøgte at få en familieven gennem homestart, men da de kom og så hvad min situation var med min dreng, sagde de at det var langt værrere end hvad de kunne konstatere og lavede også en underretning. Der har været underretninger ifbm. min behandling og indlæggelse for psykose, det har været underretninger ifbm. mit misbrugsproblem (Som jeg gudskelov er ude af), og specialpsykiatriske sygeplejerske i både mit lægehus og hos psykiatriens hus har også send underretninger. Men der sker stadig intet.

Jeg har selv grebet knoglen mange gange i løbet af de sidste 3 år, og ringet til Familiecentret. Fortalt at det var akut, osv. osv. Hver gang får jeg at vide at nu skal de lige kigge på dine paragraf, eller den paragraf, og så skal det lige godkendes af den og den instans. I starten når Familiecentret fik underretninger om min søns situation, ringede de til os men dette er de også stoppet med.

Jeg prøver at ringe til DUKH i næste uge når de åbner, og selvom jeg er far kan jeg vel prøve at give Mødrehjælpen et forsøg? Jeg skulle have gået privat socialrådgiver vejen for længe siden, men er hver gang jeg har kontaktet det offentlige fået af vide at de er i gang osv. og at de bare liiiige mangler den ene ting. Eller også har sagsbehandleren lige ondt i ryggen, eller også er den ikke kommet videre pga. en intern omrokering i systemet, jeg har troet på at slutlinjen da måtte være lige om hjørnet for det er det jeg har fået fortalt.

Behovet er aflastning og afløsning. Jeg magter ikke mere. Jeg er fuldtids sygemeldt nu.

Gode råd modtages med kyshånd. Og selvom jeg er udbrændt og træt, så fortsætter jeg bare med at ringe rundt... For hvad pokker skal jeg ellers gøre?

I was on Reddit for 10 years, and I have absolutely no clue why I was banned. I just moved, so maybe it was because my new ISP dealt me a bad IP?

Anyway, Reddit:

1. Has no email, and doesn't respond to e-mails.
2. Doesn't respond to mod mail, doesn't tell you why you were banned.
3. Doesn't respond to appeal.
4. Autobans any user I create.
5. Seemingly doesn't give a shit about it's long-term users.

I guess from here on out I'm a... Lemming? Lemmyzen? Lemmy user?

Anyway thanks for having me! Reddit was shit anyway. I've been without it for a week now, and my life has definitely improved lol