Underbroen

Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.

Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.

Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.

Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.

Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.

Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.

Hovedpointer:

En international journalistisk undersøgelse ledet af Politiken og 20 medier i European Investigative Collaborations (EIC) afslører, at den danskejede virksomhed Aether, med base i Dubai, står bag et netværk af over 1.000 hjemmesider og 300 selskaber, der er forbundet til globalt svindelbaserede forretningsmodeller, herunder abonnementsfælder og falske datingsites.

Virksomheden og dens ejer:

• Ejet af danskeren Kristian Møller, bosat i Dubai.
• Aether beskriver sig som et globalt marketingbureau, men dokumentation viser manglende reelle kontorer og falske partnerskaber (f.eks. med Google og Meta).
• Ifølge en intern præsentation omsatte virksomheden for over 1 mia. kr. i 2024.

Hvordan foregår svindlen?

• Gennem sider med lokketilbud (f.eks. “vind en iPhone” eller “biografbilletter for 9 kr.”) narres brugere til at indtaste betalingsoplysninger.
• De tilmeldes herefter uønskede og svære-at-opsige abonnementer på fiktive tjenester.
• Et eksempel er webshoppen Noisemeups, hvor brugere som den danske it-medarbejder Henrik Mortensen føler sig snydt og bedraget.

Dokumentation og netværk:

• Betalingsdata fra Worldline viser, at Aether fik behandlet transaktioner for flere hundrede millioner kroner via bl.a. Payone.
• Aether benytter stråmandsvirksomheder i bl.a. Cypern, UK og USA for at sløre ejerskab og undgå ansvar.
• Tidligere ansatte bekræfter, at al styring sker fra Dubai, selv når selskaberne formelt ser uafhængige ud.

Worldline og intern kritik:

• Interne Worldline-dokumenter viser bekymring for Aether og lignende netværk, som omtales som “højrisikovirksomheder”.
• Worldline mistænker, at selskaberne dækker over reelt fælles ejerskab, men hævder i dag at have strammet reglerne og afsluttet samarbejde med problematiske kunder.

Aethers svar:

• Aether afviser alle anklager om svindel og ulovlighed.
• De hævder at tilbyde tekniske ydelser til uafhængige virksomheder og ikke være ejer af hjemmesiderne.
• De truer med juridiske skridt mod det, de kalder “misvisende journalistik”.

Ekspertvurdering:

• Professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski kalder sagen “voldsom i både omfang og systematik” og anbefaler efterforskning for bedrageri.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har afsluttet en landsdækkende afstemning om, hvilke fænomener danskerne anser som vigtig levende kulturarv. Over 59.000 stemte, og de fem mest populære bud skal nu nomineres til UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

De fem udvalgte er:

1. Højskoler – 7.176 stemmer
2. Pølsevogne – 6.952 stemmer
3. Håndbold – 5.762 stemmer
4. Foreningsliv – 5.613 stemmer
5. Tillidssamfundet – 4.345 stemmer

Disse kandidater bliver nu optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kulturarv, som er første skridt i processen mod international anerkendelse via UNESCO.

Ministerens håb er, at Danmark – ligesom Cuba med rumbaen, Frankrig med baguetten og Japan med sakebrygning – kan få danske kulturudtryk som f.eks. pølsevognen med på den globale liste. Ifølge ham er kulturarven en “livsvigtig eliksir”, der skaber samhørighed.

Hovedpointe: Debatindlægget advarer mod, at det danske demokrati i stigende grad præges af teknokrati og en lukket politisk kultur. Det fører til politisk afmagt, svækket tillid og grobund for populistisk utilfredshed.

Centrale argumenter:

1. Demokratisk mistillid og faldende deltagelse En analyse fra Mandag Morgen dokumenterer lav valgdeltagelse og stigende afstand mellem borgere og beslutningstagere. Mange føler sig udelukket fra det demokratiske fællesskab.

2. Magtens koncentration og teknokratisering Politikken professionaliseres, og beslutninger træffes i lukkede forligskredse. Magten præsenteres som rationel og nødvendig, uden plads til åben debat eller borgerinddragelse.

3. Systemets selvbeskyttelse Ifølge skribenterne er der opstået en ny systemlogik, hvor målet er at beskytte systemet snarere end borgerne. Mette Frederiksens udtalelse om at "systemet skal beskyttes mod de forkerte borgere" fremhæves som et klart eksempel.

4. Enighed i magteliten En ny undersøgelse viser, at den danske magtelite – på tværs af fag og sektorer – deler teknokratiske overbevisninger og en afpolitiseret tilgang til ledelse og styring. Det gør det svært at udfordre eller forny den førte politik.

5. Konsekvenserne: afmagt og autoritære tendenser Når borgerne ikke føler sig hørt, fører det til politisk passivitet, vrede og øget modtagelighed for populisme. Teknokratiet skaber et vakuum, der kan udvikle sig til frustration og social uro.

Forslag: Skribenterne efterlyser et reelt opgør med teknokratiet og en genrejsning af et demokratisk system, der bygger på borgerinddragelse, gennemsigtighed og viden som fælles grundlag for beslutninger.

Hvis den nuværende udvikling i fødselsrater og indvandring fortsætter, vil personer med indvandrerbaggrund (indvandrere og efterkommere) udgøre flertallet i Danmark i år 2096.

Baggrund og forudsætninger:

• Fertilitetsraten for personer med dansk oprindelse ligger på 1,5 barn pr. kvinde, mens den for indvandrere og efterkommere er 1,3.
• Den nuværende indvandring på ca. 29.000 personer årligt fastholdes i fremskrivningen.
• Alle børn af indvandrere betragtes i modellen som efterkommere, medmindre en forælder har dansk oprindelse.
• Levetiden forventes at stige ens for alle grupper.

Fremskrivningens resultat (år 2096):

• Dansk oprindelse: 49,5 %

• Indvandrere og efterkommere: 50,5 %

  • Heraf 28,0 % fra ikke-vestlige lande
  • 22,5 % fra vestlige lande

Vigtige nuancer:

• Professor Rune Lindahl-Jacobsen (SDU) understreger, at det ikke er en forudsigelse, men en fremskrivning baseret på nuværende forhold.
• Fremskrivningen viser ikke et demografisk kollaps, men konsekvenserne af lav fertilitet og fortsat arbejdskraftindvandring.
• Andre forskere, som Peter Fallesen, påpeger, at fertiliteten kan stige igen, hvilket vil udskyde tidspunktet for skiftet i befolkningssammensætningen.

Politiske reaktioner:

• Moderaterne: Bekymrede over fertilitetsfald, men ser international arbejdskraft som nødvendighed og gevinst.
• Dansk Folkeparti: Ser udviklingen som et "alarmopkald" og taler om "befolkningsudskiftning".
• Forskellen i syn afspejler klassiske skillelinjer i debatten om indvandring og demografi.

Konklusion:

Fremskrivningen viser, at Danmark står over for store demografiske forandringer, hvis nutidens tendenser fortsætter. Udviklingen er ikke drevet af høj fertilitet blandt indvandrere, men af lavt fødselstal blandt danskere og vedvarende indvandring.

En dom fra Østre Landsret har bekræftet, at skjulte lydoptagelser kan spille en afgørende rolle i ansættelsesretlige sager, hvor der er uenighed mellem medarbejder og arbejdsgiver. Ifølge gældende praksis – senest fastlagt af Højesteret i 2019 – er det lovligt at optage samtaler, man selv deltager i, uden at informere modparten, hvis formålet er sagligt, f.eks. dokumentation ved en eventuel konflikt.

Fagforeninger som Teknisk Landsforbund opfordrer i visse tilfælde medlemmer til at optage samtaler med ledelsen, særligt hvis der er risiko for uretmæssig behandling eller opsigelse. Lydoptagelser kan give et mere præcist billede end e-mails, hvor ledelsens hensigter ofte er formuleret vagt.

Dansk Industri udtrykker dog bekymring og kalder praksissen for "en uskik", der kan underminere tilliden og samarbejdsklimaet på arbejdspladsen. DI anbefaler, at arbejdsgivere fremover spørger, om samtaler bliver optaget, for at sikre åbenhed.

Sagen viser, at optagelser – hvis de foretages lovligt og med sagligt formål – kan være et vigtigt redskab i dokumentationen af arbejdsgiverens motiver og beslutninger, særligt i sager om diskrimination eller brud på ligebehandlingsloven.

Overblik: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) gør status over de seneste års omfattende reformer i uddannelsessystemet. Deres erklærede mål er at gøre op med "uddannelsessnobberi" og ideen om, at længere og akademiske uddannelser altid er bedre.

Hovedpunkter i reformerne:

• Folkeskolen: Mere praktisk undervisning og frihed fra visse centrale krav.
• Ungdomsuddannelser: En ny praktisk orienteret gymnasieuddannelse (EPX) og højere adgangskrav til det almene gymnasium.
• Videregående uddannelser: Løft af professionsuddannelser, bedre efteruddannelse og færre studiepladser på universiteterne, bl.a. gennem forkortede uddannelser.

Budskab og ambitioner:

• At ændre den kulturelle fortælling, hvor succes måles i akademiske grader.
• At få flere unge (og deres forældre) til at anerkende værdien af faglige og praksisnære uddannelser.
• At forhindre, at unge føler sig som fiaskoer, hvis de vælger "nedad" i uddannelseshierarkiet.

Kritik og udfordringer:

• Nogle ser tiltagene som en sænkning af uddannelsesniveauet.
• Især universitetsreformen og adgangskravene til gymnasiet har mødt modstand.
• Ministrene argumenterer dog for, at det er nødvendigt at matche samfundets behov og værdsætte alle typer uddannelser.

Symbolik: Tesfaye drømmer om en fremtid, hvor det er lige så prestigefyldt for en forælder at rose en datter, der er social- og sundhedsassistent, som en der er advokat – et billede på ændret holdning til uddannelse og arbejde.

En ny undersøgelse viser, at visse elevgrupper i Danmark får lavere karakterer end deres faglige niveau tilsiger. Undersøgelsen, udført af forskere fra Rockwool Fonden, Københavns Universitet og Roskilde Universitet, analyserede 438.000 elevers standpunktskarakterer i dansk læsning over seks år og sammenlignede dem med eksamenskarakterer givet af eksterne censorer.

Hovedresultater:

1. Drenge, ikke-vestlige elever og børn af kortuddannede forældre får signifikant lavere standpunktskarakterer end deres eksamenskarakterer viser.
2. Eksempler på karakterforskelle:
   • Drenge får i gennemsnit 0,4 karakterpoint lavere end piger.
   • Elever fra ikke-vestlige familier får 0,4 karakterpoint lavere end etnisk danske elever.
   • Elever med kortuddannede forældre får 0,6 karakterpoint lavere end elever med veluddannede forældre.
3. Konsekvenser: Lavere karakterer kan påvirke elevernes muligheder for at komme ind på ønsket ungdomsuddannelse, især med de stigende adgangskrav fra 2030.

Årsager og overvejelser:

• Forskerne mener, at lærere kan være påvirket af elevernes adfærd og engagement snarere end kun deres faglige niveau.
• Der er ikke tydelige tegn på statistisk diskrimination, men en mulig forklaring er, at lærere belønner stille og motiverede elever, mens larmende elever får lavere karakterer.

Undersøgelsen understreger behovet for at sikre, at karakterer afspejler elevernes faglige niveau og ikke andre faktorer.

Artiklen omhandler en ny studie, der viser sundhedsfordelene ved at spise fermenteret kål, såsom surkål. Studien fandt, at fermenteret kål kan beskytte tarmvæggen mod betændelse forårsaget af en usund kost. Denne beskyttelse skyldes metabolitterne, der dannes under fermenteringen, og som har en gavnlig effekt på tarmsundheden.

1. Sundhedsfordele: Fermenteret kål indeholder metabolitter, der beskytter tarmen mod betændelse, hvilket er forbundet med forskellige sundhedsproblemer, herunder autoimmune og betændelsessygdomme.

2. Studiets resultater: Studien analyserede over hundrede forbindelser i ekstrakt fra fermenteret kål og fandt, at disse forbindelser understøtter tarmsundheden. Både hjemmelavet og købt fermenteret kål viste tilsvarende beskyttende effekter.

3. Ekspertudtalelse: Professor Oluf Borbye Pedersen, der er ekspert i menneskets metabolisme, understreger vigtigheden af at inkludere fermenterede fødevarer i den daglige kost. Han fremhæver, at fermenterede fødevarer, herunder kefir og fermenteret te (kombucha), bidrager til en sund tarmflora.

4. Praktiske råd: Artiklen anbefaler at inkorporere fermenterede fødevarer som surkål, kefir og fermenterede mejeriprodukter i dagligdagen for at understøtte tarmsundheden.

5. Fremtidig forskning: De næste skridt i studiet omfatter menneskelige forsøg for at bekræfte de gavnlige effekter af metabolitterne fra fermenteret kål, når de inkluderes i almindelige kostvaner.

Brewster Kahle, grundlægger af Internet Archive, har siden 1996 arbejdet på at arkivere internettet for at bevare viden. Efter Donald Trumps genvalg som USA's præsident og den efterfølgende masseudslettelse af indhold fra myndigheders hjemmesider, har Kahle og en koalition af frivillige arbejdet på at genskabe det tabte indhold.

Trump-administrationen beordrede sletning af alt fra billeder til datasæt, der omhandlede emner som klima, miljø og social retfærdighed. Dette har betydet tab af vigtig information, der kan påvirke forskere, journalister og politikere. Frivillige bruger værktøjer som Wayback Machine til at genskabe hjemmesiderne.

Kahle mener, at demokratier kræver en oplyst befolkning og at autoritære regimer ikke har det samme behov. Han ser den aktuelle situation som en informationskrig, hvor bibliotekarer spiller en central rolle. Internet Archive har været udsat for hackerangreb, og der er en stigende bekymring om censur og begrænsninger af informationsfriheden.

Kahle er bekymret over, at internettets løfte om at være et kæmpe bibliotek ikke er blevet fuldt ud realiseret, og han mener, at Trump-administrationens handlinger har vakt offentligheden op og ført til en større bevidsthed om betydningen af informationsfrihed.