Ja, jeg synes det er meget sjovt. Prøver også bare at snakke med mine forældre, for hvor godt kender man dem egentlig? De var jo også mennesker før de fik os, og mere end bare den rolle de udfylder I vores liv.
Jeg synes i hvert fald det er spændende 🙂
Ja, men gør man det? Hvis ikke en perfektionistisk nørd som mig gider rode med det på mobil, så gider meningmand i hvert fald slet ikke. Når nu der er en runway på 24 mdr. kunne man måske sætte grænsen for mediestørrelse op så det ikke var nødvendigt.
Desuden - et normalt mobilbillede er omkring 5 MB, og det kan jeg ikke få lov at uploade. Måske den grænse er sat for lavt...
Pointen er at det er nemmere og mere stabilt over tid for en forening at drive X antal tjenester på en server end det er, at fødiverset er hostet på 500 forskellige raspberry pi som man aldrig ved hvornår går ned.
Igen, det er nok en anden diskussion og ikke egentlig noget jeg synes i bare skal påtage jer fordi jeg synes det er cool, men jeg tror det har mere langsigtede perspektiver at drive én forening med en server end at der er 100 halvstuderede røvere som os der self-hoster 1 tjenste hver.
Ja, altså, lidt I stil med data.coop - jeg er klar over at det er en ændring af formålet, men jeg tror fremtiden for internettet er de her datakooperativer som driver en håndfuld tjenester for deres medlemmer.
Mine bedsteforældre var årgang 26 og 28 og lever ikke mere, nej, men kan snakke med mine fastre der er født først i 50erne 🙂
Bare jeg slipper for dyrlægens natmad og den med leverpostej...
Jeg er også med på den med smørrebrød, men kun hvis ikke anonyme donorer får lov at vælge først!
Jeg tænker at det er oplagt at pengene bruges til at drive eller støtte andre open source tjenester 🙂
Jamen, på det personlige plan er det nok indholdet af nogle breve fra en fjern slægtning til min farmor der anbefalede hende at bryde forlovelsen med min farfar da han var under hendes stand. Og så nogle detaljer om at hun læste til lærer i Aarhus men fik hjemve, den slags.
Ift rationeringsmærkerne så overrasker det mange at man brugte dem helt indtil 1952, altså syv år efter krigen.
Ift papirerne generelt eller rationeringsmærkerne? 🙂
Ja, jeg tænker også en throwaway på en instans uden formular er vejen frem.