this post was submitted on 27 Jan 2024
16 points (94.4% liked)

Nyheder

913 readers
70 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
all 9 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] SorteKanin@feddit.dk 11 points 2 years ago (3 children)

Jeg synes også at det er lidt underligt at den store mængde effektivisering og automatisering pga. teknologi som vi har set de sidste 50 år ikke har gjort nogen forskel for hvor meget vi arbejder.

Man kan gå endnu længere tilbage. Her var det stort set kun mændene der arbejdede uden for hjemmet, lad os bare sige 40 timer om ugen. Altså havde den almene familie i gennemsnit 20 timers arbejde om ugen per voksen.

Nu om dage kører vi rundt regnet 40 timer om ugen i gennemsnit, da begge forældre arbejder. Men det betyder vi gav afkald på al den ekstra tid vi havde derhjemme. Hvorfor gik vi fra 1 far der arbejdede 40 timer til mor og far der begge arbejder 40 timer? Burde vi ikke have skiftet til mor og far der begge arbejder 20 timer?

Ud fra det perspektiv kan jeg godt forstå at folk nu om dage er stressede. Arbejde har simpelthen taget meget mere af den gennemsnitlige families timer end det gjorde tidligere.

[–] Klorofyl@feddit.dk 6 points 2 years ago

Havde man ikke også en anden forventning til levestandard før i tiden? En håndværker kan vel godt i dag forsørge en familie, hvis man vil bo i en lille lejlighed og ikke have bil og måske kun komme på ferie ( til Jylland ) hvert 7. År.

Angående det sidste du skriver, med af folk nu om dage er stressede, kan jeg skrive under på, at det er rigtigt. Synes det er helt vildt så meget indsats det kræver at passe et fuldtidsarbejde og have to børn. Og mens de er helt små føles arbejdet totalt meningsløst, på nær de penge det udløser. Når man har helt små børn bruger man 5 dage på følgende: stresset morgen med børn der ofte er trætte og slatne, ca. 8.5 timers fravær pga arbejde og transport, lave lidt aftensmad og så putte børn. Ungerne oplever stort set kun institutionstid i hverdagene fra de er 1 til 3-5 år.

Ud over at en 4 dages arbejdsuge formentlig ville medføre lavere stressniveau hos voksne, tror jeg også at det vil skabe højere trivsel hos de voksnes børn, da hverdagen for børnefamilier pt er alt for presset.

Børnenes tidlige leveår er de vigtigste i hele deres liv. Hvis man vil skabe kvalitets folkeskoleelever og kvalitetsvoksne, der kan skabe noget værdi for samfundet, kan man ikke negligerer nødvendigheden af, at tilbyde små børn stimulerende kvalitetsmiljøer. Der er stigninger af antallet af børn der får diagnoser. Som svar hertil indsættes en støttepædagog i skolen, hvilket selvfølgelig er godt. Men hvis man reelt vil nedbringe antallet af børn der, der falder så meget ud fra normen at vi finder det nødvendigt at give dem en diagnose, er ieg overbevist om at man skal se på hvad der sker endnu tidligere i børns liv. Pædagogen skal indsættes allerede i vuggestuen og børnehaven. Og en 4 dages arbejdsuge er en sindsygt god ide.

Beklager eventuelle stavefejl osv - mine unger kravler på mig. apropos - må hellere være lidt tilstede ;)

[–] Marand@feddit.dk 3 points 2 years ago (1 children)

Jeg har været imod den 40 timers arbejdsuge lige så længe jeg har arbejdet, jeg synes bare det er for meget. De sidste 2 år har jeg været selvstændig, dels for at andre ikke skal blive rig på mit arbejde selvom jeg ikke nødvendigvis tjener mere, men også for at det er muligt at jeg ikke altid arbejder fuldtid, hvilket er rigtig svært at opnå i de traditionelle konsulenthuse. Jeg er glad for min beslutning, men jeg er lidt træt af at jeg skulle lave så drastisk en ændring for at få hvad jeg havde brug for. Hvis jeg havde fået lov til at gå ned på 4 dage om ugen på mit gamle arbejde havde jeg måske stadig lavet penge til min chef. Jeg tror desværre det har lange udsigter at man lovmæssigt får ret til 4 dages arbejdsuge, så jeg tror man må tage sagen i sin egen hånd lige som jeg har gjort det. Det går nærmest den anden vej politisk lige nu. Måske ændrer det sig en dag.

[–] SorteKanin@feddit.dk 4 points 2 years ago (1 children)

De sidste 2 år har jeg været selvstændig

Hvordan startede du det? Jeg har tit overvejet det men jeg er virkelig ikke sikker på hvordan man springer ud i det.

[–] Marand@feddit.dk 4 points 2 years ago (1 children)

Der er heller ikke en "normal" vej tror jeg, så det er forskelligt for alle. Jeg har været hurtigere end de fleste da omstændighederne i retrospekt har været næste idéelle for mig. Jeg sprang ud i det efter 3 års erfaring i et mellemstort konsulenthus hvor jeg det meste af tiden havde siddet alene eller med 1-2 andre konsulenter på projekter, så jeg har været selvstændig generalist som kan lidt af hvert fra starten. Ud over det var jeg der også under Corona, hvor jeg arbejdede fjernt for samme kunde i over 1 år, hvor det nærmest var som om at konsulenthuset slet ikke eksisterede, hvilket gjorde rigtig ondt når de tog så meget (konsulenthusene tager ca 2/3 fra toppen af fakturaerne der bliver sendt, hvilket er absurd synes jeg). Så jeg følte mig klar i et godt stykke tid til at de ikke ville være der mere. Oven i det var timingen god da jeg sagde op, fordi en af mine mere erfarne kollegaer med mange års erfaring på bagen også tog springet som selvstændig. Han havde haft eget firma ved siden af konsulenthuset i 7 år, hvor han havde opbygget en kundebase og netværk. Det er igennem ham at jeg har mine nuværende kunder, så jeg har bare snyltet på hans netværk lige siden. Men han får så 10% af hvad jeg tjener for at komme med kunderne og være i nærheden hvis noget skulle gå galt, hvilket det ikke har gjort indtil nu. Stadig en rigtig god deal, hvor jeg slipper for at lave cold calls og prøve at sælge mig selv, hvilket jeg formentligt ville hade.

Oven i det hele så har jeg ingen kone/kæreste og ingen børn, samt lave udgifter, så jeg kan godt leve i lang tid uden arbejde (måske snart for evigt? Er relativt tæt på FIRE grænsen), hvilket gør at jeg ikke er tvunget til at tage dårlige jobs og godt kan vente på de gode opgaver.

Alt i alt tror jeg at jeg tilfældigvis har haft ret mange ting kørende for mig. Hvis man skal starte op uden netværk og selvstændig erfaring samt har store faste udgifter tror jeg det kan blive rigtig, rigtig hårdt. Og det har stadig været lidt hårdt for mig. Jeg savner at have kollegaer og at der bliver lavet regelmæssige arrangementer med dem. Jeg sidder på fælleskontor disse dage, hvilket giver lidt, men det er ikke det samme.

Jeg har skrevet lidt mere om min motivation her hvis det skulle have interesse.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 2 years ago (1 children)

Tak for svaret. Det er helt sikkert netværket som er barrieren, i hvert fald for mig. Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skulle starte med at finde kunder, selvom jeg også er rimelig generalist (mere backend end frontend dog...).

[–] Marand@feddit.dk 2 points 2 years ago

Tjah, man kan komme udenom det ved at gå igennem et freelance hus som fx (Globeteam)[https://globeteam.com/], dem bruger ham der sidder bag mig på kontoret. De tager dog 25-30% fra toppen af fakturaen, men det er bedre end de normale konsulenthuse (fx. Netcompany, Trifork). Man kan så ikke være sikker på at man kan fakturere 100% af tiden modsat at du modtager fast løn som lønmodtager.

[–] Klorofyl@feddit.dk 6 points 2 years ago

I artiklen står der:

"Pernille Garde Abildgaard har konverteret mere end 40 virksomheder til en fire dages arbejdsuge og fremhæver som eksempel blandt andet administrationsorganisationen Bo-Vest, som administrerer 15.000 boliger i og omkring København. Her er alt lige fra socialarbejdere til ingeniører ansat. Men også medarbejdere, som slår græs og skifter vandhaner."

Det ville have været lækkert med noget data på medarbejdernes effektivitet og trivsel.