Lige da museumsreformsforslaget blev præsenteret var der en masse røster ud at mane til øget samarbejde og sammenhold i museumsbranchen, men det er godt nok forsvundet siden da. Specielt Thomas Ravn Bloch har haft travlt med at puste til forskellene mellem store og små museer. Hans skriv er én lang stråmand: hvilke museer ville sige nej til høje besøgstal og en høj indtjening? Men ikke alle museer har samme marketingsbudget som den Gamle By; deres årlige PR budget er større en budgettet på flere mindre museer. Ikke alle museer ligger i landets næststørste by. Flere museer har gratis adgang som et led i deres kommunale aftale og deres demokratiske eksistensberettigelse. I stedet for at mele egne kager, burde de store museer, som har mere at sige nationalt, tage teten og forsøge at sikre en meningsfuld reform af museerne.

Hvis vi gerne vil beholde et diverst museumslandskab, som også tilgodeseer små lokalmuseer i befolkningstomme egne, for at sikre hele landets kulturarv og fortsat forske i lokale forhold og traditioner, er det vigtigt med mere sammenhold og færre stråmænd.

Referat:

Forfatteren udtrykker sin glæde og stolthed over, at Den Gamle By i 2023 blev besøgt af 550.880 gæster, hvilket markerer en tilbagevenden til besøgstal på den rigtige side af en halv million, som var normen inden covid-19. Han mener, at folk's villighed til at besøge og betale for et museum viser, at de finder værdi i det, det tilbyder.

Han citerer sin engelske kollega, Andrew Lovett fra Black Country Living Museum, der understreger, at et højt besøgstal og indtægt fra entre viser, at museet tilbyder noget, som folk gerne vil bruge deres penge på. Dog påpeger forfatteren, at ikke alle i museumsverdenen ser positivt på høje besøgstal og økonomisk succes, da nogle betragter det som kommercialisme og populisme.

Forfatteren deler en oplevelse fra en konference i Ungarn i 2001, hvor hans fokus på høje besøgstal blev misforstået af tyske kolleger som kommercielt orienteret. Han tilføjede senere en forklaring om museets tro på, at historien er vigtig for mennesker og ønsket om at nå ud til så mange som muligt.

Han argumenterer for, at hvis museer mener, at deres indhold er relevant, så bør det også gavne og glæde mange mennesker, og et højt besøgstal kan opfattes som et 'demokratisk reach', især hvis det inkluderer en bred befolkningsgruppe. Han understreger også, at besøgstal og entreindtægt giver museet økonomisk styrke til at forske, bevare og udvikle, hvilket ville være umuligt alene baseret på offentlige midler.

Afslutningsvis udtrykker forfatteren sin stolthed over det seneste års besøgstal, der gør Den Gamle By til det bedst besøgte kulturmuseum i Danmark og det næstbedste besøgstal nogensinde, kun overgået af 2017, da Aarhus var europæisk kulturhovedstad.