Referat: Artiklen beskriver udfordringerne ved at reformere statsstøtten til danske museer, som har været på dagsordenen siden 2016 uden konkret handling. Der peges på den ulige fordeling af støtten, der stammer fra historiske beslutninger, og behovet for objektive kriterier for at sikre en retfærdig fordeling. Den nuværende reformindsats ledes af kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Historisk set har visse museer i hovedstadsområdet fået markant mere statsstøtte end andre museer i provinsen. Eksempler som Arken og Louisiana modtager over 30 millioner kroner om året, mens populære provinsmuseer som Museum Odense og Skagens Kunstmuseer får væsentligt mindre. Udfordringen ligger i at identificere objektive kriterier for fordeling, såsom besøgstal, samlingens størrelse, forskningsaktiviteter, og evnen til at tiltrække nye besøgende.
Flere tidligere kulturministre har forsøgt at reformere støtten, men historiske bindinger og politisk modstand har gjort det vanskeligt. Kritikpunkter inkluderer svære forhandlinger, risiko for politisk upopularitet og uenighed om, hvad der skal betragtes som retfærdig fordeling.
Arbejdsgrupper er blevet nedsat for at udvikle nye fordelingsmodeller, men tidligere forsøg er strandet, blandt andet på grund af valgkampe. Den nuværende arbejdsgruppe, nedsat i 2023, foreslår en model baseret på besøgstal, indtjening og forskningspublikationer. Kulturministeren har planer om at indkalde til forhandlinger om reformen i det kommende år.
Artiklen fremhæver også de urimelige forskelle i kommunal støtte, hvor nogle museer får betydelige beløb fra deres hjemkommuner, mens andre får meget lidt. Formålet med reformen er ikke kun at rette op på den statslige fordeling, men også at opfordre kommuner med lav støtte til at øge deres bidrag.
Diskussionen om museernes egenindtjening bringes også på banen, hvor nogle museer tjener betydelige beløb gennem entréer, butikker og cafeer, mens andre er mere afhængige af offentlig støtte.
Artiklen slutter af med at påpege, at der er kritik af arbejdsgruppens forslag til fordeling af støtten, men kulturministeren har ekstra midler til rådighed for at mildne virkningerne af en ny fordeling. Om der kan opnås en politisk aftale og implementering af en ny støttefordeling vil blive afgjort i det kommende år.