Referat af teksten:
Når en voldsudsat forælder søger ophold på et krisecenter, er det ofte med børn, der følger med. Desværre har flugten fra volden alvorlige konsekvenser for mange af disse børn, da de i mange tilfælde ikke kan gå i skole, deltage i dagtilbud eller få lægebehandling i flere måneder, og i nogle tilfælde endda op til et år.
Ifølge fem forstandere fra forskellige krisecentre og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) er dette et betydeligt problem på krisecentrene. Årsagen er, at hvis den voldsudsatte forælder flytter til en anden landsdel for at undslippe volden, vil indskrivning af deres barn på en ny skole eller lægebesøg afsløre deres nye placering. Dette skyldes den fælles forældremyndighed i Danmark, som giver begge forældre adgang til barnets oplysninger via platforme som Aula eller sundhedsportaler som Min Læge.
Denne situation udgør en sikkerhedsrisiko for den voldsudsatte forælder, da den voldsudøvende part kan finde ud af, hvor de opholder sig. Dette begrænser børnenes adgang til skole og lægebehandling og fører til mistrivsel og helbredsrisici. I 2022 var der 2.326 børn på krisecentre, og selv om der ikke findes præcise tal, er det ifølge forstanderne og LOKK en betydelig andel af disse børn, der ikke kan deltage i skole eller få nødvendig lægehjælp.
Både politikere og organisationer som Børns Vilkår og Aabenraa Krisecenter ser denne situation som uholdbar og understreger vigtigheden af en stabil skolegang og lægebehandling for børnene. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og overvejer en lovændring, der ville undtage børn på krisecentre fra at skulle informere begge forældre om skole- og børnehaveændringer. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde erkender også problemet og mener, at lovgivning og digitale sundhedsløsninger bør tage hensyn til barnets tarv, når det kommer til forældres adgang til børns sundhedsoplysninger. Familieretshuset giver mulighed for at søge om midlertidig enlig forældremyndighed for at hjælpe de voldsramte kvinder, men sagsbehandlingstiden er for lang, hvilket presser behovet for hurtige ændringer.