this post was submitted on 09 Apr 2026
7 points (100.0% liked)

Nyheder

1009 readers
26 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
top 7 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] Dreamer95@feddit.dk 2 points 1 hour ago (2 children)

Som faglært salgsassistent føler jeg virkelig at jeg burde forstå det her, men det giver ikke mening for mlg

Det viser selskabets årsregnskab for 2025, der netop er offentliggjort, hvor det fremgår, at Coop kommer ud af året med et underskud på 232 millioner kroner.

Der er dog lys i horisonten for den hårdt prøvede dagligvarekæde. Selskabet fik nemlig et overskud på driften på 313 millioner kroner, hvilket er markant bedre end forrige år, hvor resultatet var i rødt med et underskud på 37 millioner kroner.

Hvis de var 313 m i overskud på drift, hvordan kan de så ende 232 m i underskud??

Er det fordi indkøbspris ikke tæller som en del af drift? Eller reparationer? Hovedkontor-lønninger?

[–] MNF@feddit.dk 1 points 1 hour ago

Som jeg forstår det, er EBITDA på +313m mens EBIT er på -215m. Forskellen på de to udregninger er, at EBITDA ikke inkluderer gæld og afskrivninger af inventar, bygninger m.m.. De to ting har stadig stor betydning for virksomheden, men er ikke så direkte bundet på selve driften på samme måde som indkøbspriser er. Det er stadig noget møg på længere sigt at EBIT er negativ, men det er ikke så akut et problem som når EBITDA også er negativ.

[–] Dreamer95@feddit.dk 1 points 1 hour ago

Okay måske giver det lidt mening

Han peger på, at Coop har investeret i butikkernes fysiske rammer samt i priser, kampagner og udvikling af nye varer, og det kan mærkes. Ifølge Coop oplever alle kæder stigende medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og bedre lønsomhed

At få renoveret lokaler kan man vel godt argumentere for ikke tæller som daglig drift, og det er udvikling af nye varer heller ikke. Og det er markedsføring vel heller ikke ægte..

[–] MNF@feddit.dk 5 points 10 hours ago

Det er altid godt med mere konkurrence, så jeg håber da Coop får vendt skuden for alvor. Med det sagt er det alligevel ufatteligt, så mange dårlige produkter de kan samle i én butik.

Selv når vi kigger på de dyrere produkter, synes jeg de er bagefter. Jeg foretrækker dog Thises produkter over eksempelvis Gram Slot i Rema, men ud over det kan jeg ikke komme i tanker om noget, som 365 gør bedre end de andre. Selv Irma produkterne er sjældent noget at råbe hurra for. Der er kvalitet og højt bundniveau, men det skal der også være til de priser...

Rema formår at sælge frilandsgris (3 hjerter) til stort set samme pris som 365 tager for Danske Egnsgårde (2 hjerter). Hvorfor skulle jeg købe kød i 365?

[–] Mandrilleren@feddit.dk 4 points 11 hours ago (1 children)

Hvordan kan der være fremgang i 365? Det er da en af de værste butikker på markedet!

Håber ikke det gør at COOP kommer til at sænke standarden i SuperBrugsen endnu mere.

[–] rumagent@feddit.dk 2 points 7 hours ago (1 children)

Man har lukket de dårligste butikker - mon ikke det vil give en fremgang i sig selv?

[–] MNF@feddit.dk 2 points 1 hour ago

Det vil det jo på kort sigt, men ulempen på længere sigt er en generelt mindre omsætning. Jo flere varer du kan omsætte som koncern, jo billigere kan du som regel indkøbe varerne i første omgang, og dermed sikre højere potentiel indtjening.

Herudover er den største forskel på Coop og Rema nok den store forskel i omsætning per butik, og der hjælper det selvfølgelig Coop at lukke de dårligste butikker. Coop omsatte for 32,6 milliarder fordelt på cirka 900 butikker, mens Rema i 2024 omsatte for 24,6 milliarder fordelt på omkring 430 butikker, så en gennemsnitlig Rema butik har en væsentlig større omsætning end en gennemsnitlig Coop butik. Hvis Coop for alvor skal lykkes og sikre sig en plads i fremtiden, skal omsætningen per butik markant op.