Det er fantastisk. To overvismænd (nuværende og forhåndenværende) siger i P1 at det vil hæve priserne... Snot dumt.
Her er læserbrev jeg indsendte til Politiken i en frokostpausen. ~~Har endnu ikke fået svar om de vil trykke det~~ som ikke bliver trykt desværre.
Forslag til overskrift: Billig ejerbolig: Regeringen kan fordoble udbuddet i dag
Budskab: Andelsboligen er et levn fra fortiden. I hovedstaden er andelsboliger med til at holde prisen på ejerboliger kunstigt oppe. Samtidig er fortællingen om, at andelsboliger er en vej ind på boligmarkedet forkert. Det er kun et rationelt køb for de personer der allerede har råd til at købe og vedligeholde boligen kontant (uden lån).
Indlæg:
Alle er enige om, at det er dyrt at bo i hovedstaden. Noget må gøres.
Michael Windfeldt (S) vil bygge flere almene boliger – det er fornuftigt.
Jacob Engel-Schmidt (M) og regeringen vil lempe lånekravene for ejerboliger – det er ikke fornuftigt.
Afdragsfrihed og lempede låneregler er nemlig en af hovedårsagerne til, at priserne er stukket af.
I P1 Morgen den 5. november indrømmede kulturministeren, at regeringens forslag vil øge priserne på ejerboliger på kort sigt – og at højere ejerpriser smitter af på udlejningspriserne.
Han sagde også, at det største problem er, at udbuddet af ejerboliger i hovedstaden er for lille.
Men løsningen er faktisk ligefor:
Vi kan fordoble udbuddet af ejerboliger i morgen – ikke om 20 år, ikke i forstæderne, men i gode lejligheder midt i København.
Det kræver blot, at andelsforeninger får lov til at konvertere til ejerboliger.
I både København og på Frederiksberg er der flere andelsboliger end ejerboliger.
Ingen andre byer i Danmark har den ubalance. Faktisk er den by med 3. flest andelsboliger relativt til ejerboliger, en faktor 4 bagud ift. København.
Det holder udbuddet af ejerboliger kunstigt nede – og driver priserne op.
Hvis andelene blev gjort til ejerboliger, ville markedet finde en ny balance:
Andelsboligerne ville stige markant i pris, ejerboligerne ville falde lidt, og prisniveauet ville stabilisere sig omkring et mere retvisende gennemsnit – med lavere månedlige udgifter for nye købere .
For sandheden er, at andelsboliger – den lave købspris til trods – sjældent er en god investering.
De er dyre og usikre at låne til, fordi bankrenten både er høj og variabel, og man kan ikke finansiere vedligehold eller renovering via realkredit.
Samtidig stiger de langt mindre i værdi end ejerboliger. En andel til to millioner koster derfor for en førstegangs køber det samme at finansiere som en ejerlejlighed til fire millioner – men uden formueopbygning.
Konvertering vil give lavere boligudgifter, bedre vedligehold og større mobilitet. Eksempelvis vil en 80-årige enke, i en billig andelslejlighed på Frederiksberg, få et incitament til at sælge sin store lejlighed til markedspris og flytte til noget mindre. Hermed frigøres egnede boliger til familier der har brug for pladsen. Vi får en balanceret by med plads til både børn, unge, forældre, og ældre.
Samtidig fjernes det uigennemsigtige og socialt skæve andelssystem, hvor adgang ofte afhænger af netværk og held. Og hvor nogle foreninger holder prisen kunstigt lav ved generalforsamlingsvedtagne 'tekniske reserver' mens andre foreninger jagter der højest mulige vurdering ved selektive anvendelse af offensive valuarer - hvilket ingen kan gennemskue.
Løsningen er enkel:
Gør det muligt at konvertere andelsboliger til ejerboliger.
Gevinsterne er klare:
– Flere boliger til salg – i morgen, ikke om 20 år.
– Billigere og mere stabile ejerpriser nu.
– Bedre vedligeholdte bygninger.
– Større mobilitet og mere retfærdig adgang.
Kombinér det med et højere loft for alment boligbyggeri, og vi får et København, der både er mangfoldigt, sundt og til at betale.
Kommentar: Indlægget er aktuelt i dag hvor kulturministeren ved regeringen har offentligjort et nyt boligudspil Samtidig kan jeg forstå at de konservative I københavn har et lignende forslag.