Jeg stemmer for at bruge pengene på et Feddit.dk meetup med smørrebrød! I Jylland selfølgelig.
Jeg lover at jeg tit tænker på selv at donere. Ama'r halshug.
Feddit.dk
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
Nu skal I jyder ikke have det hele - I har jo allerede fået motorvejene! Så I må altså lige vælge, om I vil sende motorvejene retur eller smørrebrød i Jylland!
Motorvejen retur! Helt sikkert.
Det har vi da allerede gjort! Med alt det vejarbejde på E45 så er der da ikke rigtig noget motorvej tilbage i Østjylland!
Kompromiset må være at man mødes på Fyn! 😁
Mener du motorvejen mellem Sjælland og Jylland?
Jeg vil tage med hvis det var indenfor cykel-afstand af en togstation!
Jeg har overvejet om man skulle bruge nogle penge på reklame for Feddit. Det kunne fx være på steder som Reddit, Facebook og Instagram. Det ville måske kunne få flere brugere hertil. Jeg ved så ikke helt hvorvidt det egentlig er en god ide.
Jeg må ærligt talt indrømme at jeg synes det her har en fin størrelse og naturlig tilgang tror jeg vil opbygge det bedste miljø på langt sigt.
Det bedste og billigste ville være "word of mouth" eller at blive nævnt i medierne. Snak om feddit.dk på Reddit, Facebook osv. Og hvis der tilfældigvis var en der kendte en journalist fra en lokal avis, så var der måske en mulighed ;)
Det ville jo ikke skade hvis prompt ville nævne os. Har overvejet at skrive en mail til dem. Får bare ikke lige eksekveret på det.
Jeg stiller spørgsmålstegn ved både effekten og konsekvenserne af at lave den slags betalt reklame. Altså mit umiddelbare gæt ville være at man ikke når særlig mange reelle interesserede personer med den slags reklame? Men jeg har jo ikke prøvet så jeg har ingen ide.
Man skal nok også overveje hvilke mennesker man tiltrækker til Feddit.dk. Der er fx en del opførsel på Facebook som jeg helst ikke så gentaget på Feddit.dk...
Derudover er reklamer også lidt antitetisk i forhold til Feddit.dk. Vi viser ikke selv reklamer og mener i bund og grund at reklamer gør sociale medier værre. Det virker hyklerisk at anvende reklamer på andre sociale medier så. Men måske er det retfærdiggjort fordi man i det mindste får folk over på et andet socialt medie uden reklamer? Det virker som om der skal lidt mental gymnastik til for at retfærdiggøre det.
Til sidst, så har jeg virkelig ikke lyst til at nogen af de penge ender i Metas eller Reddits lommer. Jeg synes ikke vi bør støtte dem.
Hvad med en reklame i Berlingske? Det vil måske trække flere højre-orineterede herind, hvilket kunne hjælpe på diversiteten.
Bruger de læserbreve? Det kunne være en sjov ide at lave et fælles læserbrev.
I meget høj grad. Jeg tror nærmest kun det er DR der ikke bruger læserbreve.
Man kan måske lave sponsorater i stedet, fx et lille LAN party eller en lille lokal turnering. Jeg ved ikke hvor langt pengene rækker her, men det vil i hvert fald undgå de store reklamevirksomheder og det vil støtte et godt projekt.
Den ide kan jeg bedre lide - men jeg ved ikke lige hvad man kunne sponsorere 😅
Men åben for ideer :)
Ja, det er også mine største anker ved det. Jeg tror dog at det ville kunne tiltrække nogen personer hertil, og dermed øge brugerskaren og aktiviteten. Men jeg er så også meget i tvivl om resultatet kan stå på mål med udgiften og risikoen ved det.
Jeg vil forresten pointere at, af en eller anden grund, kan Liberapay ikke li' mit debit mastercard. Det er ikke kun feddit.dk, men også db0, der bruger det, og jeg kan ikke donere der igennem.
De håndøre jeg har sat af til sådan noget rykker nok ikke på nogle budgetter, men jeg går ud fra at andre må have samme problem.
Nå. Kan du sige noget mere om hvilken fejl du får eller hvad der sker siden det ikke virker? Det lyder da som noget Liberapay bør fikse.
Selv små håndøre kan gøre en forskel - mange af donationerne kommer fra brugere der ikke giver meget. Mange bække små gør en stor å :)
Det er vel teknisk set ikke Liberapay, men enten Stripe eller PayPal som har problemet med kortet?
Måske, men hvorfor skulle Stripe eller PayPal have problemer med et Mastercard debit kort?
Jeg tænker at det er oplagt at pengene bruges til at drive eller støtte andre open source tjenester 🙂
PieFed f.eks.? :D
Altså du mener at Feddit.dk bør udvides til at udbyde flere tjenester end "bare" Lemmy?
Jeg forestillede mig at det betød støtte til andre open source projekter.
Hvis man gerne ville støtte andre projekter, burde man så ikke bare donere direkte dertil?
Jo ok. Men så er der jo måske ikke smørrebrød...
Ja, altså, lidt I stil med data.coop - jeg er klar over at det er en ændring af formålet, men jeg tror fremtiden for internettet er de her datakooperativer som driver en håndfuld tjenester for deres medlemmer.
Jeg siger ikke at det er en dårlig ide, men jeg tror bare ikke at penge er den begrænsende faktor når det kommer til den slags. Min opfattelse lige nu er at serveren Feddit.dk kører på stadig har kapacitet til at køre flere ting, så det ville ikke nødvendigvis koste os penge at sætte flere tjenester op (på den længere bane ville det nok, afhængig af hvor meget vi tilføjer).
Begrænsningen er nærmere i den mængde tid og arbejde der skal bruges til at opsætte flere tjenester og vedligeholde dem. Så hvis man gerne så at vi tilbød flere tjenester, så skulle man nok hellere melde sig i administrationsholdet og hjælpe til med de tjenester, frem for at donere.
Og ja, det ændrer også formålet en del. Altså hvis de fleste brugere er interesseret i Lemmy, hvorfor så finansiere andet? Alternativt, hvis man gerne vil have en anden service kan man jo bare starte sådan en og bede om donationer ligesom Feddit.dk gør. Så kan man støtte de ting man bruger og ikke andet. Selvom jeg selvfølgelig godt kan se pointen i at samle udgifterne, og det er måske grund nok til at gøre det.
Pointen er at det er nemmere og mere stabilt over tid for en forening at drive X antal tjenester på en server end det er, at fødiverset er hostet på 500 forskellige raspberry pi som man aldrig ved hvornår går ned.
Igen, det er nok en anden diskussion og ikke egentlig noget jeg synes i bare skal påtage jer fordi jeg synes det er cool, men jeg tror det har mere langsigtede perspektiver at drive én forening med en server end at der er 100 halvstuderede røvere som os der self-hoster 1 tjenste hver.
mere stabilt over tid for en forening at drive X antal tjenester på en server end det er, at fødiverset er hostet på 500 forskellige raspberry pi som man aldrig ved hvornår går ned
Tja, en del af pointen med fediverset er jo decentralisering. Ideen er vel også at det ikke er en enkelt enhed der står bag alle tjenesterne, så hvis en udbyder forsvinder, så forsvinder de ikke alle sammen. Men der er nok en middelvej selvfølgelig. Men bare fordi man kun kører 1 tjeneste er det jo ikke det samme som at det bare er en halvstuderendes Raspberry Pi :P
Ja ok. Det er måske en lidt bedre ide end min.
Jeg er også med på den med smørrebrød, men kun hvis ikke anonyme donorer får lov at vælge først!
Det er sådan du får mig til at donere! Jeg skal have en med æg, inden de alle bliver snuppet.
Jeg kan godt undvære den med kamsteg og en halv appelsin.
Bare jeg slipper for dyrlægens natmad og den med leverpostej...
Problemet er bare at der tit kommer en halv bakke leverpostej på sådan en dyrlægens. Det er alt for meget. Ved ikke hvorfor de tror det er luksus med så meget postej. Det skal jo passe sammen.
Løsningen må være ekstra af alt det andet så, for man skærer ikke ned på leverståhej…