this post was submitted on 17 Feb 2024
8 points (100.0% liked)

Nyheder

913 readers
50 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SorteKanin@feddit.dk 4 points 2 years ago* (last edited 2 years ago) (2 children)

I søndags faldt overenskomsten på plads for cirka 190.000 statsansatte, hvor den økonomiske ramme blev på 8,8 procent over to år.

Den aftale forventes at give en stigning i reallønnen på cirka 3,5 procent, lød det fra finansminister Nicolai Wammen, da aftalen blev præsenteret.

Er der nogen der kan forklare hvad forskellen på "økonomisk ramme" og "stigning i reallønnen" er? Er det noget med at tage højde for inflation? Men kan det virkelig passe at en stigning på 8,8% over to år med inflation taget med svarer til en stigning på 3,5%? Jeg troede inflationen var højere end det.

[–] bstix@feddit.dk 5 points 2 years ago* (last edited 2 years ago) (1 children)

"Økonomisk ramme" er arbejdsgivers udgifter til personale.

"Realløn" er den værdi som pengene har i supermarkedet for den ansatte.

Forskellen er alt det som ligger mellem de to yderpunkter.

Helt konkret indeholder rammen andre former forbedringer som f.eks. længere barsel (+3 uger til far/medmor), højere tillæg for særligt udsatte funktioner (i politiet), en "fritvalgsopsparing" hvor de ansatte selv bestemmer om pengene skal udbetales eller gå til pension (kendt fra det private), opsparing af afspadsering og et særligt lønløft til de lavest lønnede.

Men, størstedelen går til lønnen som vil blive løftet med 5.9% d. 1/4-2024 og 1.7% næste år, dog med mulighed for genforhandling hvis det private stikker af i mellemtiden.

Alt det ovenstående er de 8,8%

Lønstigningerne på hhv. 5,9% og 1,7% betyder at hvis du får 100kr nu, så vil du om 2 år få 1,059 x 1,017 x 100kr= 107,70kr., hvilket så ifølge Nikolaj Wammen svarer til det som koster 103,50 kr. i dag.

Reallønnen for statsansatte er siden sidste forhandling i 2021 faldet med 5%. Jeg ved ikke hvordan Nikolaj Wammen kommer frem til 3,5% men det skal nok passe hvis man har det hele med.

Som noget nyt skal der forhandles igen om bare 2 år. Dette var et ønske fra private arbejdsgiveres side, men det kunne godt se ud til at blive en fordel for særligt de offentlige ansatte. Måske kan de undgå de her efterslæb på realløn, som ellers mere eller mindre er hele pointen med forskudte forhandlinger.

[–] CrateDane@feddit.dk 4 points 2 years ago

Men, størstedelen går til lønnen som vil blive løftet med 5.9% d. 1/4-2024 og 1.7% næste år, dog med mulighed for genforhandling hvis det private stikker af i mellemtiden.

Det er en reguleringsordning, så ikke en fri forhandling. Der er en formel for hvordan de offentlige lønninger skal stige yderligere, hvis de private lønninger stiger mere end forudsat.

I øvrigt er der to lønstigninger i 2025, i hvert fald i statens overenskomst. Den normale i april, og så en særlig stigning i november.

[–] Klorofyl@feddit.dk 2 points 2 years ago

Jeg troede inflationen var højere end det.

Det har den også været de sidste par år. Men det er vel fordi verden har været underlig. Tror man forventer omkring 2% om året fremover.