this post was submitted on 08 Jan 2024
11 points (100.0% liked)

Nyheder

913 readers
72 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Underbroen@feddit.dk 6 points 2 years ago (1 children)

Kan man håbe, at en del af verden er ved at blive et bedre sted?! Referat af teksten:

Kommunernes Landsforening (KL) ønsker en ændring af reglerne for fratrædelsesgodtgørelse til kommunale chefer, der kan få betydelige beløb med sig, selv efter kort ansættelse. KL mener, at de nuværende regler, der tillader chefer at modtage op til to års løn ved kortvarige ansættelser, bør moderniseres og tilpasses nutiden. Dette vil blive diskuteret under forhandlingerne om nye overenskomster for en halv million ansatte i kommunerne til foråret.

KL's topforhandler, Michael Ziegler, påpeger, at der tidligere har været eksempler på chefer, der blev afskediget efter få måneder med betydelige fratrædelsesgodtgørelser. Han understreger behovet for en bedre sammenhæng mellem ansættelseslængden og den kompensation, der tildeles ved afskedigelse. Han refererer til tilfælde som Helle Wagner Gehlert, der forlod sit job som økonomi- og stabsdirektør i Sorø efter 11 måneder med en fratrædelsesordning på 2 millioner kroner, og Michael Maaløe, der som direktør i Fredericia blev fyret efter en måned og modtog godt 1,5 millioner kroner.

I øjeblikket er de fleste kommunale topchefer ansat på kontrakt og har krav på 12 måneders løn som fratrædelsesgodtgørelse, uanset ansættelseslængden. KL ønsker en bedre tilpasning til de regler, der gælder for statslige chefer, hvor retten til 12 måneders løn optjenes over fem år.

Djøf, fagforbundet der repræsenterer de kommunale chefer, har noteret sig KL's krav, og det forventes, at der vil være modkrav under forhandlingerne. KL erkender, at der kan være modstand fra Djøf, hvis der skal foretages ændringer i godtgørelsesordningerne, og dette vil blive diskuteret ved forhandlingsbordet.

[–] DreadPotato@sopuli.xyz 7 points 2 years ago* (last edited 2 years ago) (1 children)

Jeg har svært ved at se, hvorfor der overhovedet skal være den slags bonus ifbm. fratrædelse/fyring. Hvorfor skal de have 12 måneders løn for at blive fyret eller opsige deres job? Det giver jo ingen mening...

[–] SorteKanin@feddit.dk 2 points 2 years ago* (last edited 2 years ago) (1 children)

Rationalet er vist noget med at stillingen er mere "offentlig" end andre stillinger. Samtidig er der mere ansvar. Så vidt jeg forstår gør alt dette at der er en form for risiko involveret i at have det arbejde. Vel fordi man kan blive beskyldt for en masse?

Jeg synes dog ikke selv det giver meget mening.

[–] DreadPotato@sopuli.xyz 5 points 2 years ago (1 children)

Der vil jeg jo mene er afspejlet i den betydeligt højere løn de modtager generelt. Det er simpelthen så vildt at forskellen i generelle vilkår mellem ledelses-lag og menig medarbejder er så enormt stort.

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 2 years ago