this post was submitted on 08 Nov 2023
15 points (100.0% liked)

Nyheder

913 readers
49 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SorteKanin@feddit.dk 13 points 2 years ago (2 children)

"Ja, det er jo nederen, men sådan er sociale medier. Hvis det er den pris, jeg skal betale, at de tager noget af mine data, så er det sådan, det er", siger han.

Synes det er ret ærgerligt at mange mennesker lader til at tro at sociale medier bare er som de er nu og at det er en naturlig ting. Jeg tror dog sagtens situationen kunne være anderledes.

[–] Marand@feddit.dk 6 points 2 years ago (2 children)

Jeg ved ikke om det ville være en god idé men jeg har tænkt på før om et statsligt / EU hostet alternativ til Facebook kunne give mening at lave. End-to-end og ligge krypteret selvfølgelig. Facebook har jo vist hvilke features der er mest populære. Genskab dem og tilbyd en platform til borgerne hvor man kan chatte, lave events, poste billeder osv.

Så husker jeg på hvor gode det offentlige er til at lave IT projekter og sukker. Det kan godt være at federeret er fremtiden i stedet (se hvor vi er) men det lægger bare meget ansvar over på private admins, og er sværere at forstå for ikke tekniske, som det er lige nu.

[–] bobslaede@feddit.dk 10 points 2 years ago (1 children)

Jeg synes, at som det mindste, burde alle offentlige instanser forbydes at kommunikere på lukkede platforme. Det kan ikke være rigtig at udlændingestyrrelsen kommunikerer på X-Twitter, eller statsministeren på instagram eller facebook.
Der burde være en offentlig lemmy, kbin, eller mastodon instans, eller noget andet med f.eks. rss funktionalitet, som de kan kommunikere på.
Så kan folk hente deres informationer et åbent sted, som ikke stjæler dine data, bare for at læse hvad den offentlige instans har at sige.

Nogen der er med på et borgerforslag? :)

[–] letraset@feddit.dk 3 points 2 years ago

Det der med at offentlige instanser benytter lukkede platforme til at kommunikere og i nogen tilfælde yde en service, kan virkelig få mit pis i kog.

[–] SorteKanin@feddit.dk 7 points 2 years ago (1 children)

Har det på præcis samme måde. Men måske er EU bedre til IT end den danske stat er. Det er i hvert fald ikke en høj bar...

Hvis nu man lavede det open source så kunne det jo fikses og forbedres af folk. Og hvis det er over hele EU så ville der nok være rigeligt til at lave ting på det.

Men den største barriere er jo nok den ideologiske. Altså det ville jo svare lidt til at EU lavede en (bare som eksempel) bagerkæde der skulle konkurrere med andre bagere, fordi de eksisterende bagere ikke er gode nok eller noget. Men det er jo et indgreb i det frie marked og alt det der så det må man ikke fordi kapitalisme.

Jeg synes dog ikke det er helt det samme, for jeg synes ikke de store sociale medier har nogen reel konkurrence så markedet er simpelthen ikke frit nok alligevel.

[–] Marand@feddit.dk 5 points 2 years ago

Det er en god pointe. Det kommer vel an på hvordan man klassificerer sociale mediers rolle i samfundet. Man kunne argumentere for at det er et "grundbehov" / vital infrastruktur eller noget at kommunikere uden kapitalistisk indflydelse, ligesom at have en vandforsyning eller sundhedssystem, hvor det er statsejet fordi man ikke vil have incitamenterne som kommer med at folk prøver at tjene penge her. Lige nu afføder sociale medier jo en masse sociale problemer pga. algoritmen, fordi den bare prøver at få klik / engagement. Facebook tjener penge på samfundet ved at reklamere til os, men bruger ikke penge på at rehabilitere tante Gerda som er faldet i konspirationshullet eller behandle piger som går ned med stres fordi de sammenligner sig med glansbilleder. Med andre ord, privatisering af profit og socialisering af omkostninger.

[–] cosmicrookie@lemmy.world 1 points 2 years ago

Jeg ville personligt også gerne betale en fair pris for det hvis de stoppede med at tracke mig men problemet er at se ikke stopper og at prisen ikke er fair. Udregninger viste at de data de indsamler er i gennemsnit under 40kr værd for dem