Referat af teksten: Hospitalspræsten på Rigshospitalet, Lotte Mørk, udtrykker sin frygt og vrede over muligheden for indførelse af dødshjælp i Danmark. Hun har arbejdet som hospitalspræst i 20 år og har aldrig været så bange som nu for denne udvikling. Hendes bekymring stammer fra udmeldinger fra statsminister Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen, der har åbnet op for muligheden for at indføre en model for dødshjælp i Danmark.

Lotte Mørk mener, at indførelsen af dødshjælp vil gøre os mindre frie, og at det moderne menneske fejlagtigt tror, at kontrol over liv og død er mulig. Hun påpeger, at mange mennesker i svære sygdoms- og lidelsessituationer stadig finder mening og lykke i deres liv og advarer mod at undervurdere dette aspekt. Hun kritiserer også begrebet "en værdig død" og siger, at det er en illusion at tro, at døden i sig selv kan være værdig. Hun mener, at livet indeholder både lidelse og mening og at ønsket om aktiv dødshjælp forsøger at skabe en illusion af konstant harmoni og kontrol.

Hun påpeger, at det ofte er raske mennesker, der går ind for dødshjælp, da de langt fra døden har svært ved at forstå, hvor langt de vil gå for at undgå lidelse. Hun er også bekymret for, at indførelse af dødshjælp kan lægge pres på sårbare samfundsgrupper som handicappede, ensomme, psykisk syge og børn.

Selvom hun principielt er imod aktiv dødshjælp, erkender hun, at hun under visse omstændigheder ville være villig til at hjælpe en elsket med at dø for at lindre deres lidelse. Hun mener, at det ville være en kærlighedsgerning og en handling for den syges skyld, men hun ville stadig føle det som en overtrædelse af hendes egne principper.