this post was submitted on 20 Mar 2026
24 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1396 readers
24 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Det lyder virkelig heller ikke fedt med din familiedynamik :S Det er dog meget rart at læse dine egne erfaringer, for selvom vores familier er forskellige, så kan jeg godt genkende din måde at håndtere det hele på. Det er nemlig det der med at være ærlig overfor sig selv, som er vigtigt. Man skal jo glo på sit eget fjæs i spejlet hele livet, så man bliver også nødt til at træffe de valg, der er bedst for en også selvom det måske kan virke lidt modsigende på overfladen.
Det er sjovt hvordan der er lidt funhouse-mirror over vores familier der, for mine forældre er også fraskilte, men min far er stadig mega loyal overfor min mor selvom hun ikke har været helt så loyal overfor ham. Kan dog ikke helt sige at min far i sin nuværende form cool ligesom din mor. Han plejede at være cool, men jeg tror min mor har knækket ham da de blev skilt for et par år siden. Jeg kan faktisk næsten ikke genkende ham og jeg kan heller ikke hjælpe ham fordi hele hans liv handler om at gøre min mor glad nu, hvor han før bare hyggede sig med at være en gammel bessefar, der havde opnået alt det man kunne ønske sig og nu er det hele smadret for ham. Jeg tror jeg har grædt mere over min fars situation de sidste par år end jeg har grædt over noget som helst andet. Det er så uretfærdigt.
Tak! Jeg håber også lidt at det kan blive til noget. Synes meget jeg har startet ting det sidste års tid og gået i stå med dem igen og har haft det på samme måder med hobbyer, så det ville være rart at finde drivkraften til at sætte noget i gang og holde fast uden at det er bestillingsarbejde hver gang, haha.
Kram! Håber du får en dejlig uge!
Det er virkelig en underlig følelse at stå i, når man ser sine forældre ændre sig på den måde. Det er, som om man mister dem en lille smule, selvom de stadig er der. Men nu jeg skriver det, der er også noget meget menneskeligt i det, vi flytter os, vi ændrer os, vi modnes og vokser. For andre kan det virker underligt, for os selv det mest naturlige. Vores forældre gør det bedste de kan, ligesom os.
Jeg kan godt forstå, hvor svært det må være for dig at se din far på den måde især når du ved, hvem han engang var, og hvad han har mistet. Det er en særlig form for sorg, der ikke rigtig har et navn, men som alligevel er der. Og det er okay at græde over det. Nogle gange er det det eneste, der giver mening, når man står over for noget, der føles så uretfærdigt.
Det er også rart at høre, at du genkender noget af den måde, jeg håndterer tingene på. Ligesom jeg genkender meget i din historie. Det er virkelig sådan, at man bliver nødt til at træffe de valg, der er bedst for en selv, for der er en menneskelig proces og læring I det. Eller måske er det bare en måde at overleve på, uden at miste sig selv i processen.
Og så er det jo altid en sejr at finde drivkraften til at sætte noget i gang og holde fast i det. Jeg håber virkelig, at du får lov at mærke den der følelse af flow og glæde, når du arbejder på dit projekt. Det er en fantastisk følelse at have noget, der er dit eget, og som du kan kaste dig over, når alt det andet føles for tungt.
Tak for at dele det her med mig. Det betyder meget at vide, at man ikke er alene i det her kaos. Jeg håber, du får en dejlig uge og at du finder lidt ro og tid til at nyde de små ting, der gør livet lidt lettere.
Virtuelt Kram!
Glæder mig til film i denne uge! De ser spændende ud.
Tak for din kommentar 🤗❤️ Mange vise ord ar hente der! På en måde, selvom det er trist at møde folk, der selv kommer fra dysfunktionelle familier, så er det alligevel rart at vi ikke skal stå alene med de ting vi slås med.
Tror denne uge bare skal overstås for mit vedkommende, men så kommer påsken og så kan det være tingene begynder at føles normale igen @,@ håber du får/har en god uge, dog!
Kram kram kram! 🤗❤️ Og håber at nogle af filmene kan noget for jer! Ellers er der stadig masser på listen endnu. :b