this post was submitted on 20 Mar 2026
24 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1396 readers
52 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] EnligSvale@feddit.dk 17 points 1 week ago (11 children)

Vi er lidt tyndslidte for tiden. Vores ældste er 9, og hun har været presset i noget tid efterhånden. Hun læser og snakker og forstår som en stor teenager, og hendes modenhed er vel som en 6-årig. Hun har meget lange ører og tager alting ind og blander sig i alting, og hun kan slet ikke rumme at skulle følge med i så meget og at forholde sig til alle de her ting, men hun kan heller ikke lade være, så hun er generelt bare belastet, og humøret flyver op og ned. Skolen har sluppet afsted med at holde hende derinde ved at lave et skræddersyet program, hvor hun får eneundervisning nærmest hele dagen. Om aftenen kan hun ikke sove, fordi tankerne kører for hurtigt, og det er ikke unormalt, at den bliver 10.30, før hun falder i søvn, så hun er jo også bare fuldstændigt flad, for 9-årige børn kan ikke nøjes med at sove under 8 timer. Hun sover i øvrigt i vores soveværelse, hvor hun kun kan sove med alt lyset tændt, hvilket heller ikke er de forhold, vi voksne får bedst nattesøvn under. Vi er i kø for at få hende udredt for ADHD, og måske sker der noget senere på foråret, men indtil da føles det lidt som om, vi bare slukker brande for at holde det hele kørende. Og lige nu går det. Men der er ikke mange ressourcer i tanken, til hvis der sker et eller andet andet træls.

[–] Undercoat2141@feddit.dk 7 points 1 week ago (1 children)

Stor medfølelse.

Jeg tror desværre at det er en god ide at erkende at I selv står med aben..og det kommer I til også selv om jeres barn bliver udredt. Det er min klare erfaring at man kan få hjælp men når alt gøres op så har det været mig som forælder der har fået de vigtigste udviklinger til at ske.

Ud fra dine oplysninger virker til at hele familien sover dårligt. Det er virkelig ikke holdbart. Hvordan skal I kunne berolige jeres barn når jeres nervesystem ikke er i ro? Så jeg tænker at I forældre må dele jer op og give søvn til hinanden. Dernæst må I prøve at lave en progression henimod at hun kan sove i et eget værelse. Min søns søvn blev i øvrigt bedre da jeg langsomt kunne få lyset slukket hos ham.

Jeg arbejder meget med de små skridt og fejre de små succeser som fx, at han kan få klippet sit hår.

[–] EnligSvale@feddit.dk 2 points 1 week ago

Du har fuldstændig ret. Det har jo nok sneget sig ind på os over nogle måneder. Først fik hun en seng inde hos os, til hvis hun vågnede om natten og havde haft mareridt. Så begyndte hun at gå ind i den midtvejs på hver nat. Så startede hun derinde hver aften. Så skulle lyset være tændt permanent. Så rykkede sengen over ved siden af vores. Det er sådan en slags cyklus, hvor der er krise, og så løser vi det ved på en eller anden måde at akkommodere hende, men efter noget tid vender krisen tilbage, og vi akkommoderer med noget nyt. Jeg tror, at hvis vi var gået direkte fra, at hun sov på sit eget værelse, til at hun lå en halv meter fra os med lyset tændt hver nat, så havde det været lettere at sige, at så må de voksne også se på at indrette sig anderledes. Men det er noget, jeg tror, vi skal tage til os, for du har ret i, at det her ikke er holdbart.

load more comments (9 replies)