this post was submitted on 18 Mar 2026
10 points (100.0% liked)

Nyheder

1005 readers
28 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 2 weeks ago (1 children)

Du har et syn på religionens plads i samfundet som er vestligt, at religion er en privatsag. Jeg går selvfølgelig også ind for at folk må have den tro de vil. Men islams natur er slet ikke sådan at islam er en privatlivssag, den forsøger at dominere samfundet gennem normer håndhævet på streng vis, f.eks. håndhævet via eksklusion, og gennem strafferet. I Pakistan er piskeslag, stening til døde, amputation en del af lovgivningen grundet i sharialov. Der er dødsstraf for antiislamisk blasfemi. Der er dødsstraf for homoseksualitet. Det kan virke absurd at se adskilte svømmehold i sammenhæng dermed, men der er en sammenhæng, for begge dele er eksempler på islamistisk normpres. Det normpres kommer snigende. Det har været dokumenteret hvordan eksempelvis det muslimske broderskab har en strategi om infiltration og at operere i det skjulte. Det islamiske begreb "taqiyya" giver muslimer ret til at lyve og manipulere for at fremme deres sag. I Vesten tør ingen længere lave karikaturtegninger af Muhammed fordi dem der gør det igen og igen bliver slået ihjel.

Der har været massere af terrorangreb mod Vesten fra islamister, for eksempel fra organisationerne Al-Qaeda og Islamisk Stat. Demokrati har ekstremt svære vilkår i muslimske lande. Og så videre. Der er rigtig mange ting, der set fra vores synspunkt er problemer, som er knyttet til islam.

Jeg kan kun gentage: Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt at forbyde opdelte svømmehold, men der er nogen kampe der må tages. Det kan ikke nytte noget at berøringsangst betyder at man ikke vil tale højt om det her. Det bliver ignoreret og fortiet igen og igen på venstrefløjen, og det er enormt samfundsskadeligt, fordi det bare styrker folk med uhyggelige idéer om at tvangsindespærre massere af ikkekriminelle muslimer, som Morten Messerschmidt. Heldigvis har Socialdemokratiet skiftet kurs, og er nu villige til at forholde sig reelt til det her.

[–] CarstenBoll@feddit.dk 2 points 1 week ago (1 children)

Du har et syn på religionens plads i samfundet som er vestligt, at religion er en privatsag. Jeg går selvfølgelig også ind for at folk må have den tro de vil. Men islams natur er slet ikke sådan at islam er en privatlivssag, den forsøger at dominere samfundet gennem normer håndhævet på streng vis, f.eks. håndhævet via eksklusion, og gennem strafferet.

Det er masser af forskellige måder at være muslim på, med varierende grader af seriøsitet, ligesom det gør sig gældende for kristendom, jødedom, buddhisme og alle andre religioner. Det kan ikke passe at almindelige danske muslimer skal bedømmes på hvordan deres religion fortolkes af salafister i Pakistan eller Saudiarabien.

Jeg synes den her tendens til at omtale alle muslimer som én monolitisk klump af robotmennesker er fordummende, ærligt talt. De er lige så forskellige som dig og mig, og er i øvrigt nok dem der lider allermest under fx Irans præstestyre, Taliban, osv.

Det kan virke absurd at se adskilte svømmehold i sammenhæng dermed, men der er en sammenhæng, for begge dele er eksempler på islamistisk normpres.

Det virker absurd fordi det er absurd. Det er svømmehold, ikke det muslimske broderskab i Egypten. Det er hverdagsmotion som respekterer den enkeltes grænser. Jeg har været i Brabrand Svømmehal mange gange, og jeg har ikke set Al Qaeda en eneste gang :P

Jeg kan kun gentage: Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt at forbyde opdelte svømmehold, men der er nogen kampe der må tages.

Der er masser af kampe der skal tages ift social kontrol, deltagelse i demokratiet, respekten for den enkeltes rettigheder, og parellelsamfundsdannelse med moskéer i grillbarer og frisørsaloner. Og der er gud hjælpemig ikke nogen berøringsangst om det i Danmark - vil gætte på at vi er et af de allermest islamkritiske lande i verden.

Men det her er ikke en af de kampe, og man ser ærligt talt latterlig ud når man fokuserer på svømmehold i 5 aarhusianske svømmehaller i stedet for ting, der faktisk betyder noget og som skader andre mennesker.

Jeg forestiller mig ikke at vi bliver enige, så lad os bare lade den ligge - med mindre du har nogle afsluttende bemærkninger - men jeg synes lige vi skal finde en smule proportionssans frem. Det drejer sig om, at nogle mennesker gerne vil have muligheden for at være trygge når de går i svømmehallen.

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 1 week ago

Her kommer nogle afsluttende kommentarer fra mig:)

Hvis der nu var nogen islamiske skoler, som ikke gik ind for sharia, kunne jeg følge dig, men det er der jo ikke. Nogen muslimer går ikke meget op i at følge alskens koranregler, men det er et tegn på at de ikke er praktiserende, eller ikke tager islam så seriøst, ikke et tegn på at de tilhører en gren af islam som tolker koranens ord mindre bogstaveligt, eller sådan noget. Som sagt, der findes ikke noget tilsvarende reformjudaismen indenfor islam (men det ville være rigtig godt, hvis det opstod). At nogen muslimer ikke tager deres religion så alvorligt, er selvfølgelig godt, set fra et vestligt synspunkt, men der findes desværre undersøgelser der viser, at anden- og tredjegenerationsindvandrere går mere op i islam end deres forældre, ikke mindre. Men hvert menneske har krav på at blive mødt som et individ, og med en interesse for hvad netop de står for, det er også vigtigt at holde fast i.

Det muslimske broderskab er opstået i Egypten, ja, men det findes altså i hele den vestlige verden. Du kan faktisk ikke vide om du har set nogen med tilknytning til Al-Qaeda i Brabrand svømmehal, for de store Al-Qaeda-hatte, som de normalt går rundt med, efterlader de nemlig ude i omklædningsrummet :P Netop i Brabrand findes jo den berygtede Grimhøjmoske, som rigtig mange danske fremmedkrigere for Islamisk Stat kom fra.

Jeg er glad for at vi er enige om, at der er en masse kampe der skal tages. Det er i den store sammenhæng det vigtigste, og ikke hvad vi mener om det konkrete spørgsmål om kønsopdelte hold i svømmehaller. Jeg er dog meget uenig i, at der ikke er nogen berøringsangst overfor islam i Danmark. Der er en stor berøringsangst overfor islam på venstrefløjen, hvor massere af handlinger og holdninger ses igennem fingre med, som aldrig var blevet set gennem fingre med, hvis de kom alle mulige andre steder fra end fra danske muslimer. Der er også en stor berøringsangst blandt fagpersonale. Det skyldes også, at det er skidehårdt at tage de her kampe, men det er jo ikke et mindre problem af den grund. For eksempel skal der flere underretninger til før børn fra muslimske familier tvangsfjernes, end fra etnisk danske.

Endelig kan man mene om proportionssans hvad man vil, men det drejer sig i hvert fald ikke om, at nogen mennesker gerne vil føle sig trygge når de er i svømmehallen. Det drejer sig om at nogen mennesker på grund af islamiske leveregler ikke vil være i svømmehallen med mennesker af det modsatte køn.

Tak for en god og saglig debat!