Jeg, ligesom mange andre, er begyndt at skifte væk fra amerikanske tech-giganter. Jeg har skiftet til Linux Mint (har dog stadig Windows 11 til at spille nogle computer spil). Jeg er gradvist i gang med at skifte min mail over til Proton. Jeg prøver at vælge de rigtige privat-fokuseret platforme og tech-løsninger. Jeg har ikke noget mod lidt mere besvær, for at holde mig mere privat. Men jeg gør det mest kun fordi folk siger det er klogt?
At skifte fra amerikanske tech-giganter kan jeg godt forklare overfor mig selv. Jeg ser ikke mine værdier afspejlet i USA længere og derfor er det et etisk valg for mig at skifte væk fra deres løsninger.
Men jeg har svært ved at forklare hvorfor privatliv er vigtigt at vælge. Så derfor spørger jeg - og forhåbentligt ligger det op til lidt diskussion - Hvorfor privatliv på internettet? (Den klassiske) Er det ikke ligemeget når jeg ikke gør noget forkert/ulovligt? Er det ikke ligemeget at firmaer ved præcist hvem jeg er så de kan sælge mig flere ting? Jeg har alligevel en adblocker på, så jeg får alligevel ikke reklamere. Og reklamere, når jeg ser dem, så har de da ingen indflydelse på mig? Håber nogen har en den helt rigtige forklaring, der får det til at klikke for mig.
Grunden til det ikke eksisterer følelsesmæssigt for os, er nok fordi vi er meget priviligerede her i DK, og vant til at der ingen konsekvenser er. Hvis man kigger til USA lige nu, så risikerer amerikanere, der har ytret sig kritisk overfor ICE, deltaget i demonstrationer eller på anden måde været kritisk overfor Trump-regeringen, nu at det får konsekvenser for dem. Trump regeringen kan bede om data på alle der har deltaget, skrevet noget eller været på et bestemt sted på ethvert tidspunkt. Hvem ved hvad konsekvenserne ender med at være? I gamle dage, fx under Franco, blev digtere og forfattere mfl. direkte samlet sammen og henrettet, pga deres ytringer eller støtte til politiske partier.
Historien taler sit tydelige sprog.
Det er ekstremt ja, men det er ekstremerne vi i sidste ende skal beskytte os mod.