this post was submitted on 29 Oct 2025
8 points (100.0% liked)

København

268 readers
1 users here now

For indhold relateret til Danmarks hovedstad.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] twig@feddit.dk 2 points 1 week ago (1 children)

Altså, jeg vil ikke påstå at jeg bare lige har en løsning..

Men jeg tænker at man på den lidt længere bane bør tage et opgør med boligskatten (selvom det er en politisk tabersag...) og forholde sig til flere af de strukturelle problemer. Jeg har ikke tænkt det grundigt igennem, og er heller ikke ekspert, men off the top of my head:

  • Reducer ejendomsskat på primær beboelse og flyt beskatningen til avance ved salg (fratrukket dokumenterede håndværkerudgifter - måske det kan nedbringe sort arbejde også).
  • Afskaf boligstøtten (der i praksis er omfordeling fra os alle til udlejere, der så kan sætte huslejen det højere) og brug pengene til at hæve bundfradraget så flere lavtlønnede potentielt kan købe selv (se næste punkt)
  • Gør det muligt at låne til mindre boliger i udkantsområderne! I de små byer her i Jylland kan man jævnligt finde nogle mindre huse til en halv million, der så kræver en tilsvarende håndværkerregning oveni - et hus til en million er altså hurtigt billigere end en lejebolig om måneden. Man kan bare ikke rigtig låne til dem.. Hvis man så kan få lov at arbejde remote på deltid har man pludselig meget frihed, og ellers kan et almindeligt lønmodtagerjob faktisk finansiere boligen (der så også fungerer som opsparing - ikke investering).
  • Skab økonomisk bæredygtige muligheder for at beholde lokal købmand og skole - det kan fx være grundejerforeningsejede lokaler, der reducerer købmandens udgifter. Alt hvad der kan bidrage til noget lokalmiljø og landsbykultur.

Og så er der det med arbejdspladserne.. Udover at prioritere at etablering af nye offentlige arbejdspladser (ikke udflytning af eksisterende) ligger vest for Storebælt ved jeg det sgu ikke... Måske skabe bedre rammer for remote work - måske støtte etablering af delte "remote offices" hvor flere virksomheder kan have et mindre antal medarbejdere siddende?

[–] SorteKanin@feddit.dk 2 points 1 week ago (1 children)

Jeg synes alle de forslag lyder fine (i det mindste som et eksperiment man kan prøve af, for at se hvordan det går). Men hvis jeg selv skulle gætte, så tror jeg ikke de ville være nok til at vende udviklingen.

[–] twig@feddit.dk 2 points 1 week ago (1 children)

Det har du da sikkert ret i...
Til syvende og sidst tror jeg også det kommer til at handle om at rykke nogle arbejdspladser ud af København - men jeg er nok også farvet af en bitterhed over hvor langt jeg skal køre hvis jeg skal have flere jobs at vælge imellem inden for mit felt.

Men altså: alle kan ikke bo i hovedstaden, og det er åbenlyst ikke løsningen bare at bygge en million almene lejligheder, vi har faktisk brug for arbejdspladser (også akademiske) og liv i hele landet. Og vi er nødt til at spørge os selv (og Københavnerne) hvad alle de folk vil i København.

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 week ago

det kommer til at handle om at rykke nogle arbejdspladser ud af København

Men det gør man jo heller ikke bare. Du kan måske flytte nogle offentlige arbejdspladser, det er klart. Men det er begrænset hvad man kan flytte, for de arbejdspladser har sig jo med at følge med hvor borgerne bor, hvor borgerne skal serviceres. Men selv hvis du flyttede alle offentlige arbejdspladser du kan, hvordan får du overbevist de private om at gøre det samme? Det kan man jo ikke.

vi er nødt til at spørge os selv (og Københavnerne) hvad alle de folk vil i København.

Altså til dels er der jo bare nogle folk der godt kan lide i byen og ser mange fordele ved det. Langt flere muligheder, bedre offentlig transport, mere kulturaktiviteter osv. osv. Altså listen er jo meget lang kan man sige. Forstår udmærket også fordelene ved landet, med mere plads og ro og natur. Der er selvfølgelig også en stor mængde mennesker der flytter til byen af nød, eller komfort for at være tættere på job (som jo selvfølgelig også er i byen, så det er vel sådan halvt af nød). Og det er jo en ond cirkel - jo flere jobs i KBH, jo flere folk til at tage arbejde, så jo flere jobs vil komme til KBH og sådan kører cirklen.

Vi behøver ikke kigge langt til andre storbyer for at se at det ikke bare er en udvikling man stopper, og slet ikke vender. Jeg gad faktisk godt høre om eksempler hvor man har formået at gøre noget reelt for at bremse eller vende urbaniseringen, for jeg tror nærmest kun jeg har hørt om hvordan det er fortsat og fortsat.