this post was submitted on 29 Oct 2025
8 points (100.0% liked)
København
268 readers
1 users here now
For indhold relateret til Danmarks hovedstad.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Jeg forstår ikke at der ikke er mere fokus på at flytte efterspørgslen. Men jeg er også en dum jyde, der slet ikke kan forstå hvorfor man skulle have lyst til at bo i en storby.
...altså ud over det med jobmulighederne.
Tror også nogen tænker investering. Har venner der købte lejlighed i kbh da jeg købte hus på landet. De har så solgt deres lejlighed og købt kæmpe hus på landet for overskuddet fra salget af lejligheden. Alt i mens min ejendom måske slet ikke er steget i værdi.
Og det er fanme tankevækkende!! Det er selvindlysende uholdbart!
Og her tænker jeg jo at den avance bør beskattes, også mere end lønarbejde bliver det. Det nuværende system skaber nogle usunde incitamenter.
Ja helt enig med beskatningen. Det burde vel bare være at beskatte overskuddet fra salget af boligen. Det kunne eventuelt være progressivt.
Men altså... hvordan gør man lige det? Urbanisering er noget der har foregået i nok snart mere end 200 år. Det er ikke bare en udvikling man vender om og der er massive grunde til at efterspørgslen er som den er (jobmulighederne er bare en af dem).
Altså, jeg vil ikke påstå at jeg bare lige har en løsning..
Men jeg tænker at man på den lidt længere bane bør tage et opgør med boligskatten (selvom det er en politisk tabersag...) og forholde sig til flere af de strukturelle problemer. Jeg har ikke tænkt det grundigt igennem, og er heller ikke ekspert, men off the top of my head:
Og så er der det med arbejdspladserne.. Udover at prioritere at etablering af nye offentlige arbejdspladser (ikke udflytning af eksisterende) ligger vest for Storebælt ved jeg det sgu ikke... Måske skabe bedre rammer for remote work - måske støtte etablering af delte "remote offices" hvor flere virksomheder kan have et mindre antal medarbejdere siddende?
Jeg synes alle de forslag lyder fine (i det mindste som et eksperiment man kan prøve af, for at se hvordan det går). Men hvis jeg selv skulle gætte, så tror jeg ikke de ville være nok til at vende udviklingen.
Det har du da sikkert ret i...
Til syvende og sidst tror jeg også det kommer til at handle om at rykke nogle arbejdspladser ud af København - men jeg er nok også farvet af en bitterhed over hvor langt jeg skal køre hvis jeg skal have flere jobs at vælge imellem inden for mit felt.
Men altså: alle kan ikke bo i hovedstaden, og det er åbenlyst ikke løsningen bare at bygge en million almene lejligheder, vi har faktisk brug for arbejdspladser (også akademiske) og liv i hele landet. Og vi er nødt til at spørge os selv (og Københavnerne) hvad alle de folk vil i København.
Men det gør man jo heller ikke bare. Du kan måske flytte nogle offentlige arbejdspladser, det er klart. Men det er begrænset hvad man kan flytte, for de arbejdspladser har sig jo med at følge med hvor borgerne bor, hvor borgerne skal serviceres. Men selv hvis du flyttede alle offentlige arbejdspladser du kan, hvordan får du overbevist de private om at gøre det samme? Det kan man jo ikke.
Altså til dels er der jo bare nogle folk der godt kan lide i byen og ser mange fordele ved det. Langt flere muligheder, bedre offentlig transport, mere kulturaktiviteter osv. osv. Altså listen er jo meget lang kan man sige. Forstår udmærket også fordelene ved landet, med mere plads og ro og natur. Der er selvfølgelig også en stor mængde mennesker der flytter til byen af nød, eller komfort for at være tættere på job (som jo selvfølgelig også er i byen, så det er vel sådan halvt af nød). Og det er jo en ond cirkel - jo flere jobs i KBH, jo flere folk til at tage arbejde, så jo flere jobs vil komme til KBH og sådan kører cirklen.
Vi behøver ikke kigge langt til andre storbyer for at se at det ikke bare er en udvikling man stopper, og slet ikke vender. Jeg gad faktisk godt høre om eksempler hvor man har formået at gøre noget reelt for at bremse eller vende urbaniseringen, for jeg tror nærmest kun jeg har hørt om hvordan det er fortsat og fortsat.