this post was submitted on 01 Aug 2025
16 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1253 readers
25 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I juli måned modtog Feddit.dk 1196 kroner i donationer fra @Marand@feddit.dk og en håndfuld anonyme donorer. Tak for det 🙂.

De 1196 kroner dækker de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 10563 hvilket giver en “runway” på over 24 måneder.

Det er første gang kassebeholdningen har 5 cifre og første gang vi har en runway på over 2 år, hvis jeg husker rigtigt. Stor tak til alle dem der donerer! Det giver en stor sikkerhed for Feddit.dks fremtid. Uden donationer ville jeg være nødt til at betale udgifterne ud af egen lomme og det ville gøre al arbejdet med siden noget mere surt.

Jeg siger ikke at det er relevant lige nu, men hvis kassebeholdningen bliver ved med at stige kunne man jo begynde at overveje hvad de penge dog skal bruges til, udover bare at sidde og være sikkerhed for fremtidens udgifter. Det er jo trods alt jer der donerer, så jeg tænker det må være jer der beslutter om de penge skal bruges til noget andet end blot driftsudgifterne. Måske er der nogle af jer der har nogle tanker deromkring?

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!

Resultater af Feddit.dk Brugerundersøgelse 2025

Hvis man ikke så det, så kørte den årlige brugerundersøgelse i juli måned, og resultaterne kan ses her.


Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SorteKanin@feddit.dk 9 points 1 day ago (3 children)

Jeg stiller spørgsmålstegn ved både effekten og konsekvenserne af at lave den slags betalt reklame. Altså mit umiddelbare gæt ville være at man ikke når særlig mange reelle interesserede personer med den slags reklame? Men jeg har jo ikke prøvet så jeg har ingen ide.

Man skal nok også overveje hvilke mennesker man tiltrækker til Feddit.dk. Der er fx en del opførsel på Facebook som jeg helst ikke så gentaget på Feddit.dk...

Derudover er reklamer også lidt antitetisk i forhold til Feddit.dk. Vi viser ikke selv reklamer og mener i bund og grund at reklamer gør sociale medier værre. Det virker hyklerisk at anvende reklamer på andre sociale medier så. Men måske er det retfærdiggjort fordi man i det mindste får folk over på et andet socialt medie uden reklamer? Det virker som om der skal lidt mental gymnastik til for at retfærdiggøre det.

Til sidst, så har jeg virkelig ikke lyst til at nogen af de penge ender i Metas eller Reddits lommer. Jeg synes ikke vi bør støtte dem.

[–] Limfjorden@feddit.dk 6 points 1 day ago (1 children)

Hvad med en reklame i Berlingske? Det vil måske trække flere højre-orineterede herind, hvilket kunne hjælpe på diversiteten.

[–] Sommerhaven@feddit.dk 7 points 22 hours ago (1 children)

Bruger de læserbreve? Det kunne være en sjov ide at lave et fælles læserbrev.

[–] President_Pyrus@feddit.dk 4 points 19 hours ago* (last edited 19 hours ago)

I meget høj grad. Jeg tror nærmest kun det er DR der ikke bruger læserbreve.

[–] VonReposti@feddit.dk 10 points 1 day ago (1 children)

Man kan måske lave sponsorater i stedet, fx et lille LAN party eller en lille lokal turnering. Jeg ved ikke hvor langt pengene rækker her, men det vil i hvert fald undgå de store reklamevirksomheder og det vil støtte et godt projekt.

[–] SorteKanin@feddit.dk 7 points 1 day ago* (last edited 1 day ago)

Den ide kan jeg bedre lide - men jeg ved ikke lige hvad man kunne sponsorere 😅

Men åben for ideer :)

[–] President_Pyrus@feddit.dk 7 points 1 day ago

Ja, det er også mine største anker ved det. Jeg tror dog at det ville kunne tiltrække nogen personer hertil, og dermed øge brugerskaren og aktiviteten. Men jeg er så også meget i tvivl om resultatet kan stå på mål med udgiften og risikoen ved det.