this post was submitted on 31 Jul 2025
14 points (93.8% liked)

Nyheder

907 readers
56 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] RKL@feddit.dk 9 points 3 days ago* (last edited 3 days ago) (9 children)

Min tilgang er med tiden blevet, at troen giver mennesker et godt og varmt sted at samles, uanset hvad man tror på eller ikke tror på.

Jeg er ikke selv religiøs på nogen måde, men jeg respekterer at religionens rammer, giver os mennesker et andægtigt sted at samles om de større ting i livet. En respektfuld og værdig ramme til de åndelige og følelsesmæssige sider af livet, der ikke sådan lige kan rammes af kommunale nedskæringer eller politiske uenigheder.

Jeg skal begrave min onkel i morgen, og jeg glæder mig over at kunne gøre det på en højtidelig og mindeværdig måde, og at religionen kan tilbyde den ramme for mig og min familie, hvor vi kan samles og mindes og se fremad igen.

Det sætter jeg pris på som menneske i en verden der ellers nogle gange føles splittet og kaotisk.

Det er noget vi leger, men det giver alligevel en følelse af kontinuitet og samhørighed, og for nogen, en mening.

[–] Gjoel@mstdn.dk 5 points 3 days ago (1 children)

@RKL @SorteKanin Jeg mener at man skal forsøge at tro ting der er rigtige, og lade være med at tro ting der er forkerte. Det er rigtigt, at religion kan hjælpe folk med at håndtere et tab, men det kan medicinering også, og det synes jeg ligeledes er en dårlig idé. Særligt når det har konsekvenser ud over omsorg, men også ændrer hvordan folk lever deres liv, har indflydelse på lovgivning og alle mulige andre urelaterede ting.

Hvad angår ritualer, så er jeg helt enig i, at de hjælper til at give slip. Dog irriterer det mig altid at der skal blandes forsøg på religiøs indoktrinering ind i det hele. Mindehøjtidelighed og begravelse kan sagtens eksistere uden religion.

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 3 points 3 days ago (2 children)

Altså kristendommen har jo det over sig, at den er bevidst om sin egen tro som noget der rækker ud over det fornuftsbaserede og bryder med det (mange eksempler, men f.eks. tvivleren Thomas). Ift. det med at man skal "forsøge at tro ting der er rigtige" er mit eget synspunkt nok en kristen version af det kantianske grundsynspunkt at fornuften har nogen rammer, og hvis den forsøger at bryde ud af dem, så kommer den nok bare i problemer (jf. f.eks. Kants diskussion af de ontologiske gudsbeviser)

[–] GojuRyu@lemmy.world 3 points 3 days ago (1 children)

Jeg forstår ikke helt hvad værdien ved at tro på faktuelle påstande uden for fornuftens rammer er. Nogle ting så som smag, præferencer og identitetsfølelse ligger uden for fornuft, men er også i langt højere grad en påstand om ens indre liv. Guder og overnaturlige hændelser er der imod oftest påstande om en delt virkelighed, her ser jeg ikke rigtig værdien af at bryde med fornuften, men ser flere ulemper såsom religiøse konflikter, modstand mod evidens baseret medicin og homofobi informeret af religion.

Kunne du uddybe hvilke fordele du ser og om du selv begrænser det til beste emner og hvis du gør, om det er samme afgrænsning som jeg nævner eller en anden?

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 5 points 3 days ago (1 children)

Jeg er lidt i tvivl om der overhovedet skal gives grunde til ens tro - så bevæger man sig jo allerede lidt ind på fornuftens domæne. Men altså, der kan jo for eksempel være eksistentielle, åndelige, eller følelsesmæssige grunde til at tro. Religiøs overbevisning kan ganske rigtigt (ligesom de andre ting du nævner "smag, præferencer og identitetsfølelse" i øvrigt også kan) have massere af konsekvenser i det omgivende samfund. De konkrete ting du nævner kan være konsekvenser, men ligesåvel kunne det modsatte af de ting - det kommer an på konkrete omstændigheder. Som jeg ser det kan det ikke overraske at noget der har betydning i menneskers liv også har sociale følger - det er egentlig næsten bare at sige det samme to gange...

[–] GojuRyu@lemmy.world 3 points 3 days ago (1 children)

Det lyder for mig næsten som om du er ligeglad med om hvad du tror om verden er sandt eller ej. Er det sandt eller misforstår jeg dig? Hvis der ikke rigtig er bestemte domæner denne fornuftfrie tro er begrænset til, er der så i din mening nogen måde at bedømme om en tro er bedre end en anden? Er det for eksempel lige godt at tro jorden er rund som det er at tro den er flad? Det lyder til at du er enig i at tro kan have konsekvenser der bedre eller værre end en anden tro, spiller det en rolle i hvor god eller respekteret en tro er i din mening?

Og så et lille sidespørgsmål: du bruger ordet “åndelige”, hvad mener du med det? Jeg hører det ofte brugt, men jeg synes ofte det bliver brugt med forskellige og lidt vage betydninger, så jeg er aldrig helt sikker på hvad der menes med det i en given samtale.

Jeg synes ofte at de eksistentielle og følelsesmæssige grunde til at tro på en gud eller religion begynder at bevæge sig op mod det fornuft og evidens begrundede. Ofte er der en form for metafysisk argument eller følelse som tilskrives og agerer bevis for personen selv hvis ikke over for omverdenen. Oplever du også det og/eller er det eksitientielle og følelsesmæssige du snakker om spareret fra dem hvor det gør sig gældende?

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 3 points 2 days ago

Jeg er ikke ligeglad med om det jeg tror på er sandt eller ej. Tværtimod er det afgørende, at det er sandt. Men jeg er nok ret skeptisk anlagt når det kommer til spørgsmål om f.eks. Gud, i den forstand at jeg ikke tror det er muligt for os at afgøre med vores snusfornuftige metoder (logik, induktion etc.) hvad der er op og ned. Om man kan bedømme om én tro er bedre end en anden? For mig kan man jo godt. Man kan måske skelne mellem "tro" og "overbevisning" her, hvor jeg med overbevisning mener den mere dagligdags form for at være overbevist om alle mulige konkrete ting (blandt andet) på baggrund af forskellige epistemiske standarder. Men det er ikke det samme som at jeg ikke mener at nogen tro er bedre end anden (det gør jeg, al den stund at jeg er kristen). Mht. en religions kausale konsekvenser mener jeg at det må være budskabet der skal tros eller afvises, ikke hvad en religiøs praksis hos nogen andre har haft som konsekvenser. Dermed ikke sagt at de konsekvenser er ligegyldige generelt, slet ikke, men de må ikke blive afgørende for troen, hvorved troen ville blive en eller anden form for flad utilitarisme. Jeg er enig i at "ånd" er et svært og lidt mystisk begreb, egentlig. Det bruges vel om de "højere aspekter" af tilværelsen. Måske er det med at det er noget der forholder sig til sig selv, vigtigt. Mht. det sidste er jeg jo enig i at det at begrunde på en eller anden måde hænger sammen med fornuften. Begrundelser kan dog have forskellig karakter som du også påpeger, f.eks. er "ej, det orker jeg bare ikke!" en gyldig begrundelse i mange (nogen) sammenhænge, selvom den måske ikke er epistemisk i snæver forstand. Men hvis vi f.eks. tager det følelsesmæssige, så tror jeg dog at man skal skelne mellem at folk begrunder deres tro som "jeg kan bare mærke at det er sandt" og "jeg tror, fordi det giver mig en glæde og ro". Begge dele er begrundelser, men det er kun den første der på den måde er "evidentiel", hvis det giver mening?

[–] Gjoel@mstdn.dk 2 points 3 days ago (1 children)

@SupersundSandkage
> fornuften har nogen rammer, og hvis den forsøger at bryde ud af dem

Hvorfor skulle fornuften forsøge at bryde ud af sine rammer? Men det lyder som om vi er enige om at kristendom er ufornuftig. :)

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 6 points 3 days ago

Vi er enige om at kristendommen er irrationel - ufornuftig lyder nedladende. Det er ikke det samme som at troen ikke er den rigtige beslutning, hvad jeg mener den er. Ift. hvorfor fornuften skulle forsøge at bryde ud af sine rammer, så har den, ifølge Kant, gjort mange forsøg på dette gennem metafysikkens historie i den vestlige verden. Et godt eksempel på hvornår Kant mener fornuften forsøger at bryde ud af sine rammer er i denne sammenhæng netop spørgsmålet om hvorvidt fornuften kan afgøre om Gud er til, jf. f.eks. Anselms ontologiske gudsbevis. Hvorfor forsøger fornuften at besvare spørgsmål som ligger uden for dens råderum (hvis man accepterer at det forholder sig sådan)? Det sker tydeligvis hele tiden, men hvorfor ved jeg ikke, så der må jeg være dig svar skyldig...

load more comments (7 replies)