Med Metas nye regel er det stadig muligt for politikerne at skrive om og debattere politik på deres sociale medier - bare ikke gennem annoncering. Er det ikke nok?

- Hvordan skal folk vide, at jeg poster der? Jeg er nødt til at nå ud på en anden måde til nogle, der ikke følger mig i forvejen, siger Kristine Ammitzbøll-Bille.

I en ideel verden havde vi sociale medier som viste dig ting som du følger, samtidig med at give dig muligheden for at se ting baseret på hvor mange andre folk likede/delte/kommenterede på det. Så hvis du skrev noget interessant og folk delte det, så ville flere og flere se det.

Det virker bare som en dårlig ide at se ting baseret på hvem der betaler mest (som man jo ser på Facebook), selvom jeg godt kan se det gør det svært som en ny lokalpolitiker uden den store følgeskare. Men sådan er gamet jo.

Ifølge den 26-årige Odense-politiker læser hans vælgere ikke lokalavisen, så det nytter ikke at annoncere dér. De ser heller ikke de lokale nyheder, mener Venstre-kandidaten.

- De gider heller ikke møde op i forsamlingshusene, og nu kan jeg de facto ikke kommunikerer med dem på sociale medier. Hvor skal vi have den demokratiske samtale, spørger Nicolai Busch Bæhrenz.

Det virker ikke rigtig som om problemet her er at Facebook lukker for politisk annoncering - kerneproblemet er nærmere at folk ikke gider at engagere sig i politik og lokale nyheder. Hvor kommer det problem fra? Tja, måske også fra de store sociale medier. Tonen kan være hård i de politiske debatter på sociale medier og man bliver hele tiden overdynget med dårlige globale nyheder. Lokale nyheder virker pludselig små og ligegyldige, og nyheder begynder måske at være noget man helt undgår, for sit eget mentale helbreds skyld.

Løsningen er nok ikke at afskaffe sociale medier, men at bruge nogle bedre nogen. En start kunne jo være ikke at bruge amerikanske techgigant-platformer. Men vælgerne er nødt til at gå først, før politikerne følger efter.