this post was submitted on 28 Jul 2025
15 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1253 readers
13 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Velkommen til Kulturmandag!

Her deler vi hvad vi har set, læst, spillet, hørt – eller bare oplevet med hjertet åbent og hovedet halvt på skrå. Ingen anmeldelser nødvendige, bare din ufiltrerede oplevelse af kultur i bredeste forstand.

🎬 En film der rørte dig? 📚 En bog du ikke kunne slippe? 🎮 Et spil der sugede tiden? 🌿 Eller måske bare en tur i skoven med en guldsmed som wingman?

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Sommerhaven@feddit.dk 3 points 6 days ago (1 children)

@Nangijala@feddit.dk

Jeg er totalt klar på næste omgang film ☀️

Ferien er stort set gået uden TV, ret imponerende. Omend jeg har slugt Hotel Romantik med konen og et par film med ungerne.

Jeg er stadig færdig over den islandske film ❤️

[–] Nangijala@feddit.dk 2 points 6 days ago* (last edited 6 days ago)

Godt at høre at I har haft en god ferie xD kan også relatere! Vi har selv været væsentligt mindre foran skærmene i vores ferie end normalt. Vi skal først på arbejde på mandag i næste uge så vi er stadig i "Vi skal på tur i dag" mode - hver dag xD

Anyways, jeg mener at kunne huske at jeg nævnte nogle film sidste gang så hvis du har set dem i mellemtiden, så ignorer de første 5 forslag og tag de sidste fem i stedet for xD

  1. Spaceman - 2024, et sci-fi drama hvor selveste Adam Sandler spiller en seriøs og rørende rolle som astronauten Jakub, der er sendt alene ud i rummet og får en meget uventet passager ombord. Meget mere vil jeg ikke sige ellers går jeg simpelthen i selvsving. Den her film er virkelig et must hvis man kan lide syrede koncepter blandet med meget wholesome tematikker og en rørende konklusion. Jeg skal have fundet den på dvd hvis det overhovedet er muligt, lol.

2. The Father - 2020, med Anthony Hopkins i rollen som en gammel far med demens. Filmen handler om hans meget komplekse forhold til hans datter og eftersom han har demens så ser vi verden gennem hans øjne og oplever demens så autentisk i film format som jeg tror er fysisk muligt. En meget spændende og tragisk fortælling. Jeg hulkede som et lille barn da vi nåede rulleteksterne.

  1. The House - 2022, en britisk stopmotion antologi om et hus gennem tid og rum. Første segment foregår i 1700-1800tallet hvor en fattig familie får muligheden for at flytte ind i et kæmpe palæ, der bliver bygget midt ude i skoven og kun til dem. Forældrene er begejstrede, men børnene er skeptiske og det har de en meget god grund til at være. Andet segment foregår i nutiden hvor en meget stresset ejendomsmægler prøver at gøre klar til at sælge huset til mulige købere - og alt går galt. Sidste segment foregår i fremtiden, hvor verden er blevet oversvømmet og huset alene står tilbage som en tavs ø midt i et tavst og tomt hav. Her følger vi en meget udmattet udlejer, der forgæves forsøger at holde huset i stand og få sine lejere til at betale husleje. The House er IKKE en børnefilm, men den er bestemt et kig værd især første segment er utroligt vellykket.

4. Marcel the Shell With Shoes On - 2021, er en kombineret stopmotion og liveaction film om Marcel, et lille sneglehus med sko på. Han har kun sin bedstemor for resten af hans familie er forsvundet, men efter at en ung, deprimeret mand flytter ind og begynder at lave små dokumentarer om Marcel beslutter han og Marcel at bruge deres voksende popularitet på youtube til at finde Marcels forsvundne familie igen. Hvis ikke du har set denne film, så bør du gøre det! Den er right up your alley - også selvom den ikke rigtig handler om klima xD

  1. C'mon c'mon - 2021, et slice of life drama om en onkel, der tager sig af son nevø mens forældrene gennemgår en krise. Onklen laver journalistisk arbejde som nevøen hjælper ham med og i løbet af deres tid sammen åbner de hver især op omkring nogle ting der er svære samtidig med at grænser bliver testet og sat. Tror umiddelbart det er en film som er guf for forældre. Den er meget langsom og sanselig og meget af den er samtaler mellem mennesker. Et gennemgående tema er den usikre fremtid vores børn går imøde med en planet og en økonomi som er i knæ og alle interviews med alle børn i filmen er autentiske! Hvilket jeg synes er ret nice. Så på en måde er filmen halvt fiktion og halvt dokumentaristisk

  1. All My Friends Hate Me - 2021, dette er IKKE en feel good film, men jeg smed den på listen fordi den rammer nogle af de samme smertefulde toner i Another Year når det kommer til det at opdage at du er uønsket i et selskab. Denne film er så 200% fokuseret på det mareridtsagtige scenarie som enhver social ængstelig person frygter. Jeg synes filmen er fantastisk, men også en af de uhyggeligste film jeg nogensinde har set - og jeg har trods alt set nogle af de værste gyserfilm i moderne tid. Ingen af dem kan gøre mig mere ængstelig end at se en film der vitterlig bare handler om en mand, der opdager at alle hans venner HADER ham. 🥲

  2. Mass - 2021, en meget rørende og barsk film om to forældrepar, der mødes under Guds tag for at tale om en ekstremt traumatisk begivenhed, der har ødelagt deres liv på forskellige måder. Det er næsten kriminelt at denne film er gået så meget under radaren. Hele filmen er blot en enkelt samtale mellem parrene, men det er aldrig kedeligt.

8. Roma - 2018, vi følger en au pair i Mexico City og den familie hun tjener hos. Samfundet og familien selv er i opbrud og au pairen bliver et uforudset fast fundament midt i al kaoset. Det er det en ringe opsummering af en film som Roma, men du vil med garanti ikke hade denne film. Ud over at have en fantastisk dybde er det også en af de smukkeste moderne sort/hvid film derude.

  1. Tully - 2018, Charlize Theron spiller en meget stresset og overbebyrdet mor, som, af sin bekymrede bror, får mulighed for at hyre en aften-babysitter til at hjælpe hende med byrden. Babysittere hedder Tully og hun er ikke helt normal. Tully er et moderne eventyr om den knap så glamourøse side af at blive forælder og de overmenneskelige kræfter det kræver at holde sammen på hjem, børn og som selv. Jeg synes det er en ret smuk lille film.

10. Eighth Grade, 2018 - handler selvfølgelig om hvordan det er at gå i 8. Klasse og hvor akavet den periode er. Den fanger virkelig godt hvordan det er at være 13-14 år og der er en scene mellem hovedpersonen og hendes far ved et bål som ramte mig meget dybt i hjertekulen.

Som tidligere nævnt så er det ikke sikkert at alle filmene på listen er noget for dig (jer), men jeg har taget udgangspunkt i Another Year og Kvinde På Krigsstien og er gået efter film som enten rammer lignende emotionelle dybder eller handler om klima eller andre samfundsrelevante problematikker. Jeg kan stå inde for alle de film jeg har smidt på listen, men nogle af dem kan godt være en forbier i forhold til jeres smag. Dem jeg er 99% sikker på I vil kunne lide har jeg markeret med fed. De andre er jeg enten rimelig sikker på eller til dels sikker på I vil kunne lide. 😊 håber der er noget at rykke i indtil næste gang. Der er stadig 50ish film tilbage på listen, lol.