De nationale retningslinjer for håndhygiejne (PDF) kræver altid hånddesinfektion til håndhygiejne. Nogle gange supplerer man først med håndvask (dvs. vand og sæbe), men...

Hvis nu vand og sæbe er et problem - mine anbefalinger

Det er en risikofaktor, at du ikke udfører både håndvask og hånddesinfektion efter hvert toiletbesøg. Man kan ikke være for forsigtig. Anbefalingerne skelner ikke mellem at "lave stort" eller ej, når de kræver håndvask plus hånddesinfektion efter toiletbesøg.

Hvis vand og sæbe er irriterende, så ville jeg anbefale:

• Skyl hænderne i rent vand i 10+ sekunder, før du kommer sæbe på. Det siger anbefalingerne, reducerer risikoen for "sæbebetinget irritativ kontakteksem" (side 25)
• Brug noget køligere vand, for vandets temperatur betyder ikke noget i forhold til at fjerne mikroorganismer med vand og sæbe (side 25)
• Selv hvis du vælger ikke at bruge sæbe, så er det faktisk vandet, der gør det meste af arbejdet ved håndvask; du fjerner 77% af bakterierne med vand alene, tilsat sæbe bliver det 92% (side 24) - så det er stadig meget bedre at bruge rent vand end at springe helt over

PS: Husk at have helt tørre hænder, når du udfører hånddesinfektion efter håndvask. Desinfektionsmidlet mister sin effekt, når hænderne stadig er våde. Gnid det godt ind i huden, for det indeholder et hudplejemiddel (typisk glycerol).

BONUSLÆSNING

De to handlinger har forskellige formål

Målet med hånddesinfektion er at dræbe den transiente flora og reducere den residente flora.

(side 22)

Målet med håndvask er at fjerne synlig forurening og reducere den transiente hudflora.

(side 23)

De to handlinger har forskellig effekt - deraf de forskellige formål

Der er stærk evidens for, at hånddesinfektion udført med alkohol 70-85% (v/v) er hurtigere og mere effektiv til drab af mikroorganismer end vand og håndsæbe, hvorfor hånddesinfektion anbefales frem for håndvask i alle situationer, hvor hænderne er synligt rene og tørre^9,12,16,21^.

(side 22)

Håndvask med vand og sæbe reducerer – men dræber ikke – antallet af tilgængelige mikroorganismer på huden. Håndvask med vand alene er fx vist at reducere, men ikke dræbe, forekomsten af bakterier med 77%. Håndvask med sæbe, som har en overfladespændingsnedsættende og dermed smudsløsende egenskab, giver en reduktion af forekomsten af bakterier på 92%^28,124^.

(side 24)

Hånddesinfektionsmiddel med alkohol udtørrer ikke hænderne

Alkohol har ingen toksisk indvirkning på huden. Hudbarrieren forbliver intakt, hudens fugtighed ændres ikke signifikant og hudfedt er uændret. Gentagne udsættelser for ren alkohol kan medføre hudtørhed og irriteret hud. Tilsættes alkohol 1-3% glycerol eller andet genindfedtningsmiddel (hudplejemiddel) elimineres denne bivirkning^16,28,101,102^.

(side 22)

Vand og sæbe påvirker huden, men især ved højere temperatur

Temperaturen på vandet har en betydning for sæbens påvirkning af huden - jo varmere vand - jo højere er sæbens affedtende effekt og indtrængning gennem huden^24,80,81,135^. Temperaturen på vandet har ingen betydning for fjernelsen af mikroorganismer.

(side 25)

Nogle mikroorganismer kan overleve hånddesinfektionsmiddel

Alkohol har generelt en hurtig og dræbende effekt over for et bredt spektrum af vegetative bakterier, svampe og visse virus. Der er ingen effekt over for sporer fx sporer fra mikroorganismer, som C. difficile, og der er en variabel effekt overfor visse ikke-kappebærende virus fx norovirus [Roskildesyge]^24,104^.

(side 22-23)

Ved patienter med infektiøs diarré, forårsaget af fx C. difficile eller norovirus [Roskildesyge], er håndvask mere effektiv end alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel^125^. Mangelfuld håndhygiejne efter toiletbesøg hos raske bærerer kan bidrage til smittespredning^126,127^.

(side 25; det er sådan set lige præcis det her, der gør det ekstra vigtigt på hospitaler, plejehjem mv., men det er også vigtigt derhjemme)