this post was submitted on 06 Jun 2025
12 points (92.9% liked)

Nyheder

907 readers
50 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Sommerhaven@feddit.dk 10 points 1 month ago (14 children)

Der er noget bizart ved at se influencerbranchen kalde på strengere regler, mens den samtidig lever af at bøje virkeligheden. Det er ikke, fordi Christina Sander eller Matilde Trobeck gør noget ulovligt. Det er, at hele forretningsmodellen bygger på følelsesmæssig iscenesættelse – og når så virkeligheden svarer igen, råbes der “shitstorm”? Berettiget?

Lad os være ærlige: Det her handler ikke bare om moral. Det handler om magt og imagekontrol. Altid. Især på de medier vi alle her er imod, hvor man fanger algoritmer.

Vi lever i en tid, hvor grænsen mellem menneske og mediekanal er udvisket. Influencere er både privatpersoner og virksomheder, og de opererer i en digital gråzone, hvor “autenticitet” er markedsført følelseskapital. Den der grådige cocktail af reklame, livsstilsråd og “jeg deler bare mit liv”-vibes er designet til at fremstå nærværende og ægte – men i praksis er det kurateret content, ofte med et mål: følgere, engagement, profit. Lander i morgen nær dig 'Tudekiksen By Meta'

Når man så får kritik – ikke bare fra medier, men også fra almindelige mennesker – så er reaktionen ofte performativ sårbarhed: tårer, forklaringer, “jeg ville bare være ærlig”. Og det virker. Sander voksede i følgere efter sin færgekritik. Ikke på trods af, men på grund af stormen.

Samtidig udtrykker hun ønske om etiske regler, bl.a. at man bør informere en virksomhed før man kritiserer dem. Det lyder pænt. Men det er jo netop det medierne allerede gør under pressenævnets regler. Influencere vil gerne høste mediemagtens frugter – uden at bære dens ansvar. Det er som at ville være både mikrofonholder og frontfigur – og få likes for det hele.

Analyse.. Jeg blev nød til det.!

– Influencere er ikke reguleret som medier. Men de kan få enorm dagsordensmagt – flere følgere end aviser har læsere. Det jo en vanvittig vild magt. – Der findes et nyt influenceretisk nævn, men det har ingen sanktionsmuligheder, og retningslinjerne er frivillige. – Flere shitstorms handler ikke om lovbrud, men om moralske gråzoner (assistenter, bøger, færger, babyer). – Reaktionen fra medier og borgere kommer, fordi influencerens rolle ofte ikke er transparent: Er du et menneske eller en reklame? En samfundsdebattør eller en salgsprofil? Begge?

Vi skal turde sige det højt: Når man vælger en rolle, hvor ens liv er en platform, og hvor ens stemme bliver til en forretning – så kommer der et ansvar. Ikke juridisk nødvendigvis. Men et etisk, kommunikativt og demokratisk ansvar.

Ikke for at tage taletiden – men for at minde om, at magt uden modspil bliver til spin.

Rant over.

[–] letraset@feddit.dk 3 points 1 month ago (13 children)

Fremragende rant, fuldstændig enig med alt hvad du skriver.

Jeg vil tilføje, at influencere er meget udsatte i forbindelse med desinformationskampagner, som man så i 2021, hvor angiveligt Rusland igennem slørede kanaler forsøgte at hverve vestlige influencere til at sprede desinformation om Pfizers vaccine.

Etablerede medier bliver også jævnligt anvendt, eller forsøgt anvendt, til at sprede desinformation, men med influencere er der en langt nemmere vej at gå, da de ikke har de samme ressourcer til rådighed, til at undersøge hvor sådan en forespørgsel kommer fra.

[–] Gjoel@mstdn.dk 2 points 1 week ago (1 children)

@letraset @Sommerhaven Jeg så for et par år siden en fin video om en person der spillede musik på YouTube. Bare en lille kanal. Så kom Corona og al den polemik der fulgte med. Han kommenterede på det og fik en MASSE engagement. Begyndte at skrive musik om det. Han fandt ud af, at hvis han var imod vacciner fik han super meget positiv engagement, mens det blev mere negativt hvis han udtalte sig for dem. For at tilfredsstille sine følgere måtte han stille og roligt blive mere og mere ekstrem i sine holdninger. Og flere følgere er jo vigtigt, når ens indtægt er bundet op mod antallet af seere.

I det tilfælde var der ikke tale om russisk indflydelse, men bare en algoritme der skulle tilfredsstilles. Man kan håbe at (nogle) større medier er mindre påvirkelige overfor den slags tendenser.

[–] letraset@feddit.dk 1 points 1 week ago (1 children)

Det lyder som en rigtig spændende historie, og som en glimrende illustration af hvorfor opmærksomhedsøkonomien ikke er i menneskers bedste. Kan du huske hvem var? Jeg ville gerne læse mere om det, for jeg synes det lyder spændende.

[–] Gjoel@mstdn.dk 2 points 1 week ago (1 children)

@letraset Desværre, det er for lang tid siden. Nu findes det kun i mit hoved (og lidt her).

[–] letraset@feddit.dk 1 points 1 week ago
load more comments (11 replies)
load more comments (11 replies)