Artiklen omhandler Københavns Kommunes bestræbelser på at stoppe nedrivninger af gamle bygninger, især dem med kulturhistorisk værdi. Kommunen ønsker, at lovgivningen ændres, så det som udgangspunkt ikke er tilladt at rive bygninger ned, medmindre der er gode grunde til det. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil støtter forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at afvise nedrivninger. Regeringen har indgået en aftale med flere partier om at undersøge muligheden for nye regler, der vil gøre det dyrere at rive ned og dermed fremme bevaring og renovering.

Artiklen beskriver et eksperiment, hvor Politikens litteraturredaktion gav tre teenagere bøger til at læse i sommerferien for at se, om de kunne genvinde læselysten, som ofte forsvinder i teenageårene.

Baggrund: Mange teenagere mister interessen for bøger, når de bliver ældre, og skifter fokus til sociale medier, gaming og venner. Der er en generel tendens til, at børn, der tidligere har læst meget, stopper med at læse, når de bliver teenagere. Kulturministeriet har også bemærket denne udvikling og sat penge af til at styrke læsekulturen.

Teenagerne og deres læseoplevelser:

1. Rayan (13 år): Har ikke mange bøger derhjemme, men læste en engelsksproget bog under ferien og nød det faktisk. Hun udtrykte en vis interesse for at læse mere i fremtiden.

2. Theodor (14 år): Læste halvdelen af en bog, men mistede interessen, da han fandt den for "piget". Han er ikke modvillig over for læsning, men prioriterer andre aktiviteter, som gaming.

3. Lærke (13 år): Finder læsning kedeligt, men læste en bog færdig under ferien, drevet af konkurrenceånd og tid i bilen. Hun var stolt af sin præstation og ville måske læse mere, hvis hun fandt en bog, der fangede hende.

Konklusion: Eksperimentet viste, at selvom læselysten ikke nødvendigvis blev fuldt genvakt, havde de unge stadig potentiale for at nyde bøger, især hvis de blev udfordret og fandt noget, der interesserede dem.

Artiklen omhandler den aktuelle debat om boligskatten i Danmark, hvor flere politikere har ytret deres bekymringer og holdninger. Rasmus Prehn, en central figur i debatten, fremhæver vigtigheden af at sikre en retfærdig beskatning af boligejere. Han understreger, at boligskatten ikke må stige markant, da det kan have store konsekvenser for almindelige danskere, især dem med lavere indkomster. Diskussionen centrerer sig også om nødvendigheden af at finde en balance, hvor både statens indtægter og borgernes økonomiske sikkerhed kan opretholdes. Der er enighed om, at boligskatten skal reformeres, men der er uenighed om, hvordan det bedst gøres uden at belaste befolkningen urimeligt.

Så fik han simpelthen medhold i sin sag. Godt for ham. Stadig uvist om han bliver i Rusland, men det lader til at Rusland lige nu er noget for ham, i modsætning til Danmark.

Danskerens advokat oplyser til TV 2, at han nu forventer, at den danske mand vil kunne forlade sin enhed i det østlige Ukraine "i løbet af de næste par dage".

Den 33-årige har tidligere oplyst til det russiske Telegram-medie Baza, at han ville blive i Rusland, hvis det lykkedes ham at få kontrakten ophævet.

Om det fortsat er planen, kan advokaten ikke bekræfte.

Når han når til Moskva, vil han beslutte, hvad han vil gøre herefter, oplyser Roman Petrov til TV 2.

Friskt nok.

Artiklen beskriver en undersøgelse af danske børns udetid, som viser, at børn i dag ikke tilbringer mindre tid udendørs sammenlignet med for fem år siden. Omkring 65 % af børnene er dagligt ude i naturen eller grønne områder, hvilket forskerne anser som positivt. Undersøgelsen viser, at naturen gør de fleste børn glade, og mange ønsker mere tid ude. Forældres frygt for at lade børnene færdes alene udgør en barriere for mere udetid, mens børnenes tidsmangel og præferencer for indendørs aktiviteter også spiller en rolle. Forskere foreslår at skabe flere grønne områder nær børns opholdssteder og fokusere på kvaliteten af udendørsoplevelserne.

Artiklen beskriver, hvordan danske departementschefer i dag har langt mindre faglig indsigt i deres specifikke områder end tidligere. Ifølge professor Jørgen Grønnegård Christensen er der sket en markant ændring over de sidste fem årtier, hvor departementschefer nu ofte er generalister med karriereforløb på tværs af flere ministerier, særligt Finansministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet, i stedet for at være specialister inden for deres fagområde. Denne udvikling kan være både en styrke og en svaghed, afhængig af om de underliggende organisationer har den nødvendige faglige ekspertise.