Regeringen har præsenteret en plan om at reducere offentlig administration med 1.000 årsværk, men besparelserne rammer ikke kun statslige administrative stillinger. Eksterne organisationer som Cabi, der hjælper udsatte grupper i job, står til at miste deres årlige bevilling på 10 millioner kroner, selvom de ikke er en del af staten. Lignende besparelser rammer forskningsinstitutioner som Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og organisationer som Danske Ældreråd, der mister deres driftstilskud. Flere ledere og eksperter udtrykker forundring over, at de er inkluderet i regeringens spareplan, især da deres arbejde ofte understøtter de formål, regeringen ønsker at fremme. Kritikere påpeger, at regeringen skærer på områder, der har stor effekt på socialt udsatte og andre vigtige samfundsproblemer. Besparelserne sker i lyset af, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant i staten de seneste år, hvilket regeringen ønsker at adressere.

Artiklen diskuterer Danmarks faldende produktivitetsvækst og de økonomiske konsekvenser af denne udvikling. Tidligere var danskerne kendt for deres høje produktivitet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Men siden 1970’erne er væksten i produktiviteten markant aftaget, og de seneste år har den kun ligget på 0,7 % årligt.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at produktivitetsstigningen historisk har skabt velstand, men at denne udvikling er gået i stå. Mia Amalie Holstein fra Cepos advarer om, at manglende vækst i produktiviteten kan føre til økonomisk tilbagegang og mener, at politikerne bør prioritere dette område højere. Hun foreslår lavere selskabsskat og færre regler for at fremme produktivitet. Samtidig kritiseres regeringen for at fokusere på reformer, der forbedrer statens finanser, men ikke nødvendigvis produktiviteten.

Der er bekymring blandt økonomer over den manglende politiske og offentlige opmærksomhed på produktivitetens betydning for Danmarks fremtidige økonomiske vækst.

Den danske uddannelsesminister Christina Egelund præsenterer en ny reform for professions- og erhvervsuddannelser, der skal tackle problemer som høje frafaldsrater og faldende ansøgertal til vigtige velfærdsfag som pædagog, lærer og sygeplejerske. Regeringens mål er at øge prestigen ved disse uddannelser og gøre dem mere attraktive. Reformen indebærer blandt andet en et-årig masteruddannelse for at matche universitetsniveauet, samt fri efteruddannelse og mere praksisnære elementer. Regeringen planlægger også at investere 2,1 milliarder kroner for at forbedre undervisningen, især på mindre hold, og sikre, at uddannelserne passer til både fagligt stærke og svage studerende.